Novartis’ kræftchef stopper øjeblikkeligt

Schweiziske Novartis må vinke farvel til chefen for selskabets kræftafdeling, og samtidig frasælger man rettighederne til to kræftlægemidler til en amerikansk samarbejdspartner.
Foto: Novartis/ PR
Foto: Novartis/ PR

Hervé Hoppenot, der indtil i dag var President for Novartis Oncology, forlader den schweiziske medicinalkoncern med øjeblikkelig virkning for at fortsætte sin karriere udenfor koncernen. Det oplyser Novartis i en pressemeddelelse.

Allesandro Riva, Global Head, Novartis Oncology Development and Medical Affairs, bliver midlertidigt indsat i stillingen som chef for kræftafdelingen, indtil man kan udpege en permanent efterfølger.

Hervé Hoppenot har stået i spidsen for Novartis’ kræftdivision siden 2010. Den 53-årige franskmand fortsætter karrieren som President & CEO for det amerikanske biotekselskab Incyte, hvor han tiltræder med det samme, oplyser biotekselskabet i en pressemeddelelse. Hervé Hoppenot kender allerede selskaet aldeles godt, da Novartis og Incyte har haft et længerevarende forsknings- og udviklingssamarbejde.

Frasælger rettigheder

Samtidig har Novartis solgt frasolgt rettighederne til de to kræftlægemidler pixantrone (PIXUVRI) og paclitaxel poliglumex (Opaxio) til samarbejdspartneren Cell Therapeutics. Det skriver det amerikanske selskab i en pressemeddelelse.

I henhold til en tidligere aftale har Cell Therapeutics stået for udvikling og kommercialisering for begge midler, og også afholdt alle udgifter, mens Novartis har haft markedsføringsrettighederne.

Men nu tilbagegår rettighederne til det amerikanske selskab, som til gengæld har forpligtet sig til at foretage potentielle betalinger til Novartsi baseret på salget af de to produkter, samt på eventuelle yderligere licensaftaler for lægemidlerne.

PIXUVRI er det første godkendte lægemiddel til patienter med en bestemt type non-Hodgkin Lymfom i EU, mens OPAXIO undersøges i fase 3 som vedligeholdelsesterapi for patienter med æggestokkræft, samt i fase 2 til behandling af hjernekræft, oplyser Cell Therapeutics.

 Novartis i Danmark får ny kræft-chef  

 Ny nordisk chef for Novartis Onkologi  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også