GSK investerer heftigt i Indien

GlaxoSmithKline vil lægge en mia. dollars i datterselskabet i Indien, og det sender det børsnoterede firma til vejrs.
Af Ritzau Finans

Den britiske medicinalkæmpe Glaxosmithkline, GSK, vil investere yderligere 1 mia. dollar (5,4 mia. kr.) i sin delejede indiske datter, Glaxosmithkline Pharmaceuticals, for at øge ejerandelen og dermed aftrykket i verdens næstmest befolkningsrige land.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra det britiske selskab.

GSK vil med opkøbstilbuddet, der svarer til 3100 rupees per aktie, løfte sin ejerandel til omkring 75 pct. fra 50,7 pct. Prisen svarer til en præmie på 26 pct. i forhold til fredagens lukkekurs på 2460,15 rupees, og det kan mærkes på det indiske selskabs aktiekurs mandag.

Her stiger aktien nemlig med 19,3 pct. til 2935,25 rupees efter tilkendegivelsen fra GSK.

Det indiske marked for medicin er omkring 12 mia. dollar årligt, vurderer Pricewaterhousecoopers ifølge Bloomberg News, og markedet har været heftigt stigende de seneste år.

Glaxosmithkline Pharmaceuticals producerer både receptpligtig medicin og vacciner samt produkter inden for dermatologi, gynækologi, diabetes og onkologi samt hjerte-kar-området.

 GSK-chef besøger Kina

 Takeda kaprer GSK-direktør som ny topchef 

 GSK sælger aktieandel i sydafrikansk kopigigant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også