Nordea: Virksomhedshandel kan løfte Bavarian

Den tyske medicinalvirksomhed Bayers interesse i at overtage sin norske partner Algeta for 13 mia. kr. kan øge investorinteressen om Bavarian Nordic tirsdag, forventer Nordea.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Ritzau Finans

Bayer fik så sent som den 15. november markedsføringstilladelse til prostatacancermidlet Xofigo i Europa. I USA blev midlet, som Bayer har indlicenseret fra Algeta, godkendt i maj til behandling af kastrationsresistent prostatakræft.

"Uden for C20-regi kan Bavarian Nordic tiltrække sig opmærksomhed, efter at tyske Bayer viser købsinteresse for et norsk medicinalselskab, der ligesom det danske biotekselskab fokuserer på lægemidler til behandling af prostatakræft," skriver Nordea i sin morgenkommentar.

Bayer og Algetas drøftelser er i de indledende stadier, oplyser Algeta, der bekræfter oplysninger i medierne, at det har modtaget et foreløbigt forslag fra Bayer om en overtagelse. Men mens medierne refererede til en pris på 306 nkr. på aktie er det foreløbige forslag for Bayer et på 336 nkr. per aktie. Bestyrelsen i Algeta skriver desuden, at der er usikkert om Bayers forslag ender med en transaktion.

Algeta sluttede mandag i 264,6 nkr., så Bayers indikative bud involverer en præmie på 27 pct., og svarer ifølge Ritzau Finans' beregninger til en samlet overtagelsessum på 14,8 mia. nkr.

Algeta stiger 31 pct. til 346,6 nkr., og handler dermed over Bayers indikative bud. Herhjemme stiger Bavarian Nordic med 5,3 pct. til 79 kr.

 Bayer byder 13 mia. kr. for norsk firma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også