Tidligere medstifter af blandt andet NeuroSearch, Henrik Moltke, bliver ny adm. direktør i biotekselskabet Entomopharm. Virksomheden, der udvikler insektmodeller, som kan bruges til at teste effekten af lægemidler, giver dog fortsat underskud og er derfor på kapitaljagt.

”Vi snakker ikke om kæmpe beløb. Vi skal ikke rejse 20 eller 50 mio. kr. Vi vil gerne rejse så mange penge, at vi er i stand til at køre en kommercialisering af virksomheden igennem. Vi er i diskussion med vores eksisterende ejer om, hvorvidt det er noget, de gerne vil være med i, eller om vi skal ud i en ekstern runde. Den proces foregår lige i øjeblikket,” siger Henrik Moltke til MedWatch. Han tilføjer:

”Vi skal bruge pengene til at udvide vores markedsførings- og salgsaktiviteter, så det er jo noget fremadrettede ting, vi sidder og diskuterer på nuværende tidspunkt.”

Bundlinjen er dog allerede i løbet af det seneste regnskabsår blevet kraftigt forbedret og viser et underskud på 2,2 mio. kr. efter skat mod 6,3 mio. kr. efter skat tilbage i 2011.

Overskud på vej?

Kan man sætte nogen tidshorisont på, hvornår I forventer at gå i plus?

”Nah, vi arbejder meget med, at selskabet skal være cash flow positivt inden for 12-18 måneder. Det er målsætningen. Udfordringen er, at når vi laver aftaler med en stor farmaceutisk virksomhed, så tager han typisk en ret lang kredittid. Så udover, at vi skal funde vores egen aktivitet, så skal vi også funde en debitormasse, og det er sådan lidt unikt for et biotekselskab. Der ligger nogle udfordringer,” siger Henrik Moltke og uddyber:

”Vi må bare erkende, at det er en ekstremt konservativ branche, vi er i. Det tager meget lang tid, kunder vil selv teste deres egne stoffer, hvorefter de så vil teste, om vores model er lige så god som deres egen,” siger han.

Ejerskifte?

Højteknologifonden har tidligere kastet et større millionbeløb ind i virksomheden. Projektet omfatter også den danske medicinalgigant Lundbeck, som blandt andet har testet det lille biotekselskabs teknologi ligesom også Pfizer har.

Er det at sælge hele virksomheden til et andet selskab også en del af diskussionerne om at få kapital ind i selskabet?

”For at være ærlig, så tror jeg ikke på det (at sælge virksomheden nu, red.). Mange kontraktforskningshuse oplever priskonkurrence, og derfor skal vores modeller være veletablerede og kunne vise, at de kan generere et cash flow, før det har en væsentlig interesse at købe en virksomhed som Entomopharm.

Vi har et samarbejde med forskellige CRO-virksomheder for at sprede kendskabet ud. Det har vi en klar interesse i, så folk kan se, det virker, og at det er cost efficient. Hvis vi får succes inden for de næste par år, så tror jeg afgjort, at vi kunne komme i spil og blive interessante for andre virksomheder,” påpeger Henrik Moltke.

Derfor græshoppehjerner

Selskabets teknologi fungerer ved, at det lovende stof, altså det potentielle lægemiddel, sprøjtes ind i maven på en græshoppe. Herefter tages hjernen ud af græshoppen, hvorefter man analyserer, hvorvidt stoffet er trængt ind i hjernen.

Baggrunden for valget af græshopper skal findes i, at man for at udvikle hjernemedicin, skal have stofferne ind i selve hjernen for at se, om de rent faktisk også virker efter hensigten.

Hjernen er dog omgivet af et biologisk forsvarsværk – den såkaldte blod-hjerne-barriere – som bremser 90 pct. af de stoffer, der ellers har vist lovende takter mod hjernesygdomme. Netop græshoppehjerne har et forsvarsværk, der ser ud til at bremse og tillade de samme stoffer som netop blod-hjerne-barrieren.

”For os handler det meget om at komme ud og få fortalt, hvor spændende den her teknologi er. Vi kan nu rimelig godt dokumentere, at vi er lige så gode som mange af de dyre modeller, man bruger i dag. Vi kan bare gøre det hurtigere og på et tidsligere stadie, hvilket gør, at man får en mere effektiv udnyttelse af sin forskningsorganisation,” siger Henrik Moltke.

Ifølge den nyudnævnte direktør vil det fremover netop være hans opgave at tale med investorer og få bredt kendskabet til teknologien ud, mens stifteren af selskabet, Peter Aadal Nielsen, skal fokusere endnu mere på finpudsning af teknologien.

Virksomheden er ejet af tre forskellige selskaber, der alle ejer mere end 5 pct. af biotekselskabet. Det drejer sig om Ministeriet for Forskning, Innovation og Videgående Uddannelser, Peter Aadals selskab Aadalbiotech samt svenske Biocabris ab.