Interne dokumenter fra Lundbeck, der refererer til ”a pile of $$$” og ”club”, står centralt i sagen om, hvorvidt Lundbeck har foretaget sig noget ulovligt i forsøget på at undgå krænkelse af afgørende og gyldige patenter for år tilbage.

Meget tyder på, at særligt to-tre dokumenter ud af samlet 90.000 sider, som EU-Kommissionen har modtaget fra Lundbeck i sagen, er af afgørende betydning. Tvivlsspørgsmålet går ikke på, hvorvidt formuleringerne ”a pile of $$$” og ”club” er blevet brugt, for det er de.

Det anerkender begge parter, der i forskellige sammenhænge selv har henvist til netop de dokumenter. Filmen knækker imidlertid, når det handler om, hvorvidt formuleringerne har nogen sammenhæng. Nej, mener Lundbeck – ja, mener EU-Kommissionen.

Antydninger

”Da EU-Kommissionen udsendte afgørelsen, blev det antydet, at vi havde lavet kartel. Der er en intern mail skrevet af en landechef på et tidspunkt, hvor han betegner de her kopiselskaber som en klub. Det gør han, fordi der er så mange af dem. Så har vi et andet dokument fra en intern præsentation i Lundbeck.

Her er der en beskrivelse af, hvad vi har brug for i forbindelse med at forsvare vores patenter. Der er så en mand, der skriver, at vi også har brug for en stor stak dollar,” siger Mette Carlstedt, juridisk direktør i Lundbeck. Hun uddyber:

”At sætte de to citater sammen, og så i øvrigt lige opfinde den sidste del af det – nemlig at det var en stor stak dollar til deling mellem kopiselskaber – det er altså fri fantasi. Der er ingen dokumenter, hvor noget sådan fremgår,” pointerer den juridiske direktør.

Stor uenighed

EU-Kommissionen fastholder dog, at dokumenterne er en del af en større sammenhæng og siger dermed også, at Lundbeck lyver.

”Vi er selvfølgelig uenige med Lundbecks påstand om, at disse dokumenter og deres indhold ikke er relaterede. Men da dokumenterne i EU-Kommissionens fil er fortrolige, kan jeg desværre ikke kommentere yderligere. Udover disse dokumenter er der selvfølgelig rigelige beviser for den konkurrenceforvridende opførsel i de pågældende foretagender,” skriver Antoine Colombani, EU-talsmand i konkurrencesager og for konkurrencekommissær Joaquín Almunia.

MedWatch har forsøgt at få adgang til de omdiskuterede dokumenter, men ingen af parterne har ønsket at udlevere dem. Lundbeck henviser til, at man ved at udlevere dokumenterne risikerer at skade selskabets stilling i sagen. Derudover omhandler den omtalte mail korrespondance fra landechefen i dialog med en tredjepart, hvilket er information, som Lundbeck generelt aldrig udleverer.

 Lundbeck-direktør: ”Helt ærligt – jeg forstår det ikke”

 Lundbeck anker EU's millionbøde 

Gammel sag

Sagen mod Lundbeck går tilbage til 2002, da selskabet indgik aftaler med nogle kopiproducenter, som ellers var klar til at gå ind på markedet for antidepressionsmedicin med kopier af Lundbecks Cipramil. Aftalen betød, at kopiproducenterne fik en pose penge mod at holde sig ude af markedet.

Dermed overtrådte Lundbeck og kopiproducenterne ifølge EU-Kommissionen EU's konkurrenceregler, der forbyder aftaler, som hindrer fri konkurrence. En påstand, som Lundbeck blankt afviser og derfor har derfor anket afgørelsen.

Aftalernes formål var ifølge Lundbeck at sikre, at fire kopiselskaber respekterede Lundbecks patenter på det antidepressive stof citalopram (Cipramil). Helt konkret drejede det sig om tre såkaldte procespatenter til fremstilling af citalopram.

EU-Kommissionens påstand er, at Lundbeck har forsinket markedsføringen af kopi-udgaver af det dengang storsælgende depressionsmiddel og dermed hindret konkurrencen.

Det er ifølge Lundbeck direkte løgn, idet aftalerne ifølge medicinalselskabet selv udelukkende havde til formål at forhindre, at kopiproducenterne kunne tyvstarte og gå på markedet med ulovlige kopier.

Ikke unormalt

Ifølge Lundbeck kunne det betale sig for kopiselskaberne at bryde patenterne, fordi de ville kunne tage store markedsandele, inden Lundbeck ville kunne få stoppet det ulovlige salg.

Og det endda, ifølge Lundbeck selv, med en meget lav risiko, fordi erstatningerne til originalproducenter slet ikke står mål med den tabte indtjening.

I alt betalte Lundbeck 498 mio. kr. til kopiselskaberne, og de penge er ifølge Lundbeck udelukkende at betragte som et forlig, hvor kopiproducenterne mod betaling lover at lade være med at bryde gyldige patenter. En praksis, der langt fra er unormal i medicinalbranchen.

I første omgang forventes ankesagen at vare et sted mellem to og tre år. Den vil blive ført i EU-retten, men forventes ifølge Mette Carlstedt, uanset udfaldet, at blive anket. Derfra vil sagen så skulle videre til EU-domstolen, hvilket kan betyde, at sagen først kan være endeligt afsluttet om helt op til seks år.