FDA-panel anbefaler godkendelse af GSK's lungemedicin

Et ekspertpanel har anbefalet de amerikanske medicinmyndigheder FDA at godkende lægemidlet Anoro Ellipta fra GlaxoSmithKline til behandling af rygerlunger.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En rådgivningskomité under de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA har vendt tommelfingeren opad for godkendelse af lægemidlet Anoro Ellipta fra GlaxoSmithKline og samarbejdspartneren Theravance. Det oplyser GSK i en pressemeddelelse.

Tidligere på ugen var FDA selv da også overvejende positivt stemte overfor lægemidlet efter en indledende evaluering af de kliniske data, der skal ligge til grund for en eventuel godkendelse.

Læs mere her: GSKs lungemedicin kan være på vej mod godkendelse

Og nu har ekspertpanelet også sagt god for effekten og sikkerheden af Anoro Ellipta til behandling af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), i folkemunde rygerlunger.

”Dagens anbefaling er gode nyheder og et bevis på vores dedikation til at tilbyde alternative behandlingsmuligheder til patienter med KOL – en sygdom, som rammer millioner af amerikanere,” udtaler GSKs forskningschef Patrick Vallance i meddelelsen.

Selvom anbefalingen af lægemidlet ikke giver nogen garantier for endelig godkendelse, så lover de overbevisende dommerstemmer på 11 mod 2 godt, for mulighederne for Anoro Ellipta, når FDA efter planen skal tage stilling til medicinens skæbne d. 18. december i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også