Sunstone sælger dansk biotekselskab

Biotekselskabet Zymenex er ikke længere på danske hænder. Sunstone Capital, der ejede 90 pct. af aktierne i selskabet, har ifølge Børsen fået solgt selskabet til den italienske medicinalkoncern Chiesi, der i øvrigt har en samarbejdsaftale med et andet dansk selskab, nemlig Veloxis.
Købsprisen er fortrolig, men kilder i branchen har over for Børsen vurderet, at selskabet er solgt for mindst samme beløb, som da selskabet i 2008 solgte et lægemiddel til irske Shire, hvilket var 638 mio. kr.
Zymenex' hovedaktiv er lægemiddelkandidaten Lamazym, der er i fase 3, og rettet mod den sjældne sygdom alpha-Mannosidosis.
Fantastisk afkast
"Vi mener, at der er kommet et fantastisk godt afkast ud af anstrengelserne," siger Sten Verland, bestyrelsesformand i Zymenex og partner i Sunstone.
Selv om investorernes fokus i de senere år har været på det amerikanske marked, når det kommer til biotek, så gør en handel som Zymenex, Dansk Bioteks formand Martin Bonde optimistisk.
"En aftale som denne viser, at man som investor godt kan tjene penge på biotek uden at lade selskabet børsnotere. Jeg forstår, at investorerne kigger mod USA, hvor der er et fantastisk momentum i biotek, men på den baggrund er det endnu bedre, at der igen er sådan en historie i Danmark," siger han til Børsen.
Dansk biotekselskabs middel tæt på markedet
Dansk nichemedicin går i fase 3
Relaterede artikler:
Dansk biotekselskabs middel tæt på markedet
For abonnenter
Dansk nichemedicin går i fase 3
For abonnenter
Danmark med i toppen over største biotek-handler
For abonnenter