Krops-efterligninger nyt værktøj i industrien

Ny forskning gør det muligt ved krops-efterligninger, bl.a. af en mund, at forudsige kroppens lægemiddel-optag.
Foto: Jyllands-posten/POLFOTO
Foto: Jyllands-posten/POLFOTO

Væskeprøver indsamlet fra mavesækken hos frivillige forsøgspersoner er brugt til at fremstille kunstige mavevæsker, og en model af munden er bygget ud fra kindslimhinder fra grise.

Det er blot et par eksempler på, hvordan et konsortium af forskere og store og små virksomheder har arbejdet på efterligne vigtige dele af kroppen med det sigte kunstigt at forudsige kroppens optag af lægemidler. Det vil sige, at man bl.a. søger svar på, hvor tabletten vil gå i opløsning, og hvordan det frigivne lægemiddel bliver optaget i kroppen? Forretningsmæssigt er målet at nedbringe den kostbare tid, som det tager at udvikle et lægemiddel.

Det fremgår af et pressenotat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. Bag projektet står innovationskonsortiet Predicting Drug Absorption, der har haft H. Lundbeck A/S, Veloxis Pharmaceuticals A/S, AstraZeneca AB, Fertin Pharma, Institut for Farmaci ved Københavns Universitet og Bioneer som deltagere. Konsortiet løb fra 2008-2012, men fortsætter udviklingen på flere fronter, herunder med at sælge den nye viden til firmaer i branchen.

De små selskaber meget interesserede

”Vi kan endnu ikke påstå, at vi kan efterligne fuldstændigt, hvordan en tablet vil opføre sig, når den optages i kroppen, men vi er så langt, at metoderne kan være til stor hjælp for virksomhederne i branchen,” siger Anette Müllertz i pressenotatet. Hun er centerchef på GTS-instituttet Bioneer, som blandt andet markedsfører konsulentydelser inden for området.

Ifølge Müllertz er især de små biotekselskab stærkt interesserede i at nedbringe udviklingstiden, der kan løbe op til ti år, men Bioneer har også store virksomheder som kunder.

”Blandt andet har forskerne udnyttet væskeprøver indsamlet fra mavesækken hos frivillige forsøgspersoner til at fremstille kunstige mavevæsker. Tilsvarende har de udnyttet bugspytkirtler fra grise til at udvinde enzymer, der er vigtige i forbindelse med nedbrydelsen af tabletter og dermed for frigivelsen af lægemidler i mavesækken. Dette arbejde er sket i samarbejde med Institute for Food Research i Norwich, England. Samarbejdet fortsætter med henblik på at skabe modeller for optagelsen af lægemidler i tarmen,” skriver ministeriet.

Lundbeck og AstraZeneca har taget initiativ til et nyt EU-projekt, som bygger videre på det danske innovationskonsortium, der støttet af Rådet for Teknologi og Innovation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også