Novozymes: Hyaluronsyre-afprøvninger er trukket lidt ud

Selvom salget af hyaluronsyre forblev på et lavt niveau gennem første halvår af 2013, og de potentielle kunders afprøvninger af produktet tager lidt længere tid end ventet, fastholdes troen hos Novozymes.
"Vi fortsætter med at se en masse afprøvninger, og det er helt rigtigt, at de tager lidt længere tid, end vi havde ventet, men vi ser ikke nogen negative udfald, og vi begynder at se nogle af disse afprøvninger give noget salg," siger Thomas Videbæk, koncerndirektør for forretningsudvikling, på fredagens telekonference.
Så overordnet er der ikke ændret på Novozymes' langsigtede forventninger til potentialet for hyaluronsyre.
"Der er mange forklaringer på, hvorfor produktafprøvningerne tager lidt længere tid. Måske har vi været for optimistiske i forhold til, hvornår de ville starte, andre har taget længere tid end forventet, og nogle er blevet gentaget for at være helt sikre på, at produkterne virker efter hensigten," siger Thomas Videbæk.
Blandet landhandel for Novozymes i første halvår
"Der er snart ikke flere undskyldninger for Novozymes"
Relaterede artikler:
Blandet landhandel for Novozymes i første halvår
For abonnenter
"Der er snart ikke flere undskyldninger for Novozymes"
For abonnenter
Novozymes i samarbejde med amerikansk biotekfirma
For abonnenter