Lundbeck omstrukturerer og skærer stillinger

Medicinalselskabet Lundbeck planlægger at omstrukturere sin kommercielle struktur gennem effektiviseringer og sammenlægninger, der kan koste 50-55 medarbejdere i Europa jobbet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.
En del af planen er at samle Lundbecks internationale aktiviteter i seks regioner, nemlig Europa, USA, Canada, Asien, Latinamerika og Mellemøsten & Global Distribution.
Derudover skal Lundbecks godt 30 datterselskaber i Europa samles i 10 enheder, meddeler selskabet.
"Hvis restruktureringen gennemføres, kan det desværre medføre nedlæggelse af 50-55 stillinger i Europa. Lundbeck har informeret selskabets europæiske og danske samarbejdsudvalg om omstruktureringsplanerne," hedder det i meddelelsen fra Lundbeck.
Sydbank: Omstrukturering giver god mening