Sydbank: Omstrukturering giver god mening

Hele sundhedsbranchen står over for udfordringer, og derfor giver det god mening at Lundbeck laver en omstrukturering netop nu, mener Sydbanks analytiker.
Søren Løntoft | Foto: Sydbank/PR
Søren Løntoft | Foto: Sydbank/PR
Ritzau Finans

Der er god mening i de omstruktureringer, som Lundbeck annoncerede torsdag. Det vurderer Søren Løntoft, der er aktieanalytiker i Sydbank.

"Lundbeck står over for rigtig mange produktlanceringer i den kommende tid, og der skal de være knivskarpe. Og i og med at Lundbeck har bredt sig ud over en lang række af produktområder, henvender de sig nu til et lidt andet segment, end de har været vant til for nogle år siden," siger analytikeren til Ritzau Finans og fortsætter:

"Derudover står hele sundhedsbranchen over for udfordringer i forhold til øget konkurrence - både over for andre aktører men også over for kopiproducenter. Så der er meget godt ræsonnement i, at man får en lidt mere proaktiv rolle for at modgå den stigende konkurrence."

Ifølge analytikeren er der svært at vurdere, hvilken effekt det vil få. Men han mener, omstruktureringen giver god mening

Omstruktureringen indebærer, at cirka 600 stillinger fjernes, primært i Europa. Manøvren giver engangsomkostninger på op til 500 mio. kr.

Selskabet fastholder forventningerne til EBIT og EBITDA i 2012 - dog eksklusive de endnu usikre engangsomkostninger. EBITDA forventningen ligger på mellem 3-3,5 mia. kr. og EBIT ventes at lande på mellem 2 og 2,5 mia. kr.

 Lundbeck skærer flere hundrede stillinger i Europa

 Lundbeck-fyringer rammer meget begrænset i Danmark

 Lundbeck skærer flere hundrede stillinger i Europa

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også