Sydbank: Generisk Prandin-konkurrence vil udradere salget

Det vil gå hårdt ud over Novo Nordisks salg, at der kommer generisk konkurrence på diabetespillen Prandin, vurderer Sydbank.
AF RITZAU FINANS

Konkurrence fra kopiprodukter til Novo Nordisks diabetespille Prandin (Repaglinid) i USA vil med stor sandsynlig ganske hurtigt udrydde det danske selskabs salg af pillerne, som udgjorde 1,2 mia. kr. på den amerikanske side af Atlanten sidste år.

Sådan lyder meldingen fra Sydbanks Novo-analytiker, Søren Løntoft Hansen, der ikke er overrasket over, at Novo tabte patentsagen vedrørende Prandin i USA med stemmerne 2-1.

"Jeg tror, at Novo Nordisk rigtig gerne vil holde fast i det her salg så længe som muligt. Det giver mulighed for at tilbyde en fuldstændig produktpalette inden for diabetesbehandling, men der er ingen tvivl om, at der på et tidspunkt vil komme generisk konkurrence. Det er er bare et spørgsmål om, hvornår det sker, og når det gør, vil det formentlig udradere Novos Prandin-salg relativt hurtigt," siger analytikeren til Ritzau Finans.

Selv om et salg på 1,2 mia. kr. i USA kan lyde af meget, er det dog heller ikke på området for tabletbehandling, at den rigtig store værdiskabelse for Novo befinder sig.

"Det er et marked, hvor der er rigtig mange aktører, og hvor der er kæmpestor volumen, men det er ikke der, værdien er i diabetesbehandling. Det ligger primært i de lidt senere behandlingsformer som eksempelvis GLP-1-analoger," siger Søren Løntoft Hansen.

Globalt set solgte Novos diabetespiller for 2758 mio. kr. i 2012, mens de såkaldte moderne insuliner, der dækker over insulinanaloger, solgte for 34.821 mio. kr. på globalt plan.

Novo Nordisk taber patentsag i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også