Genmab genstarter teprotumumab i fase 2-forsøg

Genmab genstarter klinisk udvikling af teprotumumab (RG1507), et antistof udviklet af Genmab under samarbejdet med Roche, i et fase 2-studie til behandling af patienter med aktiv thyroid øjensygdom.
Foto: Genmab/PR
Foto: Genmab/PR
RITZAU FINANS

Genmab er klar til et nye fase 2-studie i samarbejde med medicinalgiganten Roche. Det oplyser Genmab sent tirsdag.

Den kliniske udvikling vil blive gennemført af River Vision Development Corporation, der er et privatejet selskab, som har indlicenseret teprotumumab fra Roche.

"Inden for lægemiddeludvikling er det ofte muligt at udnytte det, som man har lært om et produkt i den tidlige udvikling, i forbindelse med nye indikationer. Vi er glade for, at River Vision vil genoptage klinisk udvikling af teprotumumab til potentiel behandling af øjensygdomme, udtaler Genmab-chefen Jan van de Winkel.

Under samarbejdet med Roche vil Genmab modtage milestone- samt royaltybetalinger for succesfulde produkter. Genmabs forventninger til i år påvirkes ikke af meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også