I Danmark lider cirka hver femte borger af allergi, og fire ud af ti melder sig årligt syg på grund af allergien - mange er syge i ugevis.

Det oplyser de selv i en ny undersøgelse, som patientforeningen Astma-Allergi Danmark har gennemført og netop offentliggjort i forbundets magasin. 1571 allergikere er i februar i forbindelse med at få stillet en diagnose blevet spurgt til bl.a. sygefravær på grund af allergien. Og undersøgelsen viser mange tabte danske arbejdstimer som følge af sygefravær:

*15 pct. siger, at de har 1-3 syge dage årligt på grund af allergi.

*11 pct. melder om 4-7 sygedage.

*8 pct. svarer 1-2 uger.

*6 pct. svarer over 3 uger.

*39 pct. har ingen sygedage på grund af deres allergi.

”I øjeblikket diagnosticeres og behandles kun ca. halvdelen af patienterne med allergi i Danmark. Og mange af de patienter, der bliver behandlet med symptomdæmpende medicin, oplever stadig symptomer og nedsat livskvalitet, nedsat produktivitet og har sygefravær," siger lægemiddelvirksomheden ALKs chef på kommunikationsfronten, director Martin Barlebo til MedWatch.

Ifølge firmaet, der refererer til en PhD-undersøgelse gennemført af lektor Karin Dam-Pedersen, Aalborg Universitet, koster pollen og husstøvmideallergi i snit 7.500 kr. årligt per "allergiplaget dansker". Det svarer til syv mia. kr. årligt og dækker over medicinudgifter, lægebesøg, vagtlæge, hospitalsindlæggelser og sygedage fra arbejde.

ALK er med sine vaccinations-lægemidler blandt verdens førende spillere inden for behandling af allergi.

Netop budskabet om sygefravær er noget, som ALK har brugt gentagne gange over for ikke mindst de politiske beslutningstagere. I en såkaldt "Vedtagelse" i foråret i år fra de sundhedspolitiske ordførere er der bred enighed om, at der er brug for både langt bedre udredning og behandling af sygdommen.

Et lille, men vigtigt marked

For ALK vil en optimal dansk behandling af allergi være den helt rigtige løftestang for det danske firma på de internationale markeder.

”Som international allergivirksomhed med hovedkvarter i Danmark ville det naturligvis være af stor betydning for ALK, hvis vi kunne vise Danmark frem som inspiration på allergiområdet,” påpeger Martin Barlebo over for MedWatch.

Som for andre større koncerner som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma, Coloplast og Radiometer er det danske marked for ALK i sig selv så lille, at det ikke målt på salg alene har den store betydning. Men referencen betyder noget.

”I vores dialog med patientorganisationer, læger og myndigheder i andre lande oplever vi, at alle sukker efter gode erfaringer for effektiv diagnosticering og behandling af allergi,” siger Barlebo og tilføjer:

”Vi oplever også, at myndighederne i pris- og tilskudsforhandlinger med os spørger ind til allergibehandlingen i Danmark og bliver lidt skuffede og forvirrede over, at vi som verdens største lægemiddelvirksomhed inden for allergivaccination ikke har et hjemmemarked med en mere ambitiøs indsats for behandlingen af allergi.”

Flere typer behandling

Der findes forskellige former for behandling af allergi. Ved milde og lidt sværere allergier kan patienten typisk tage antihistamin eller binyrebarkhomon. Det er lægemidler, der behandler symptomerne. I de sværere tilfælde kan patienterne vaccineres i form af injektioner, dråber eller tabletter, såkaldt allergiimmunterapi, der behandler selve årsagen til allergien. Det er her, at ALK opererer, først og fremmest i Europa. Men koncernen er også, om alt går vel med FDA-godkendelsen, sammen med partneren Merck på vej ind på det amerikanske marked.

Europa sværere end ventet med tablet

I Europa har det været vanskeligere end forventet at trænge igennem med vaccinationstabletten Grazax imod græspollen-allergi. Og i en større rapport fra den europæiske patientforening European Federation of Allergy and Airways Diseases Patients’ Association (EFA)  hedder det, at undersøgelser viser, at adgangen til  immunterapi er begrænset i de fleste europæiske lande.

Det sker på trods af, at ”denne behandling ser ud til at være den eneste, der kan ændre udviklingen af luftvejsallergi hos visse patienter,” konkluderer EFA. Baggrunden er bl.a. tilskudssystemer, men også begrænset oplysning om præventive behandlinger” hos praktiserende læger, mener EFA.

De andre europæiske lande slås med de samme problemer, siger Martin Barlebo:

"Først og fremmest en manglende erkendelse af, at allergi ikke bare er en gene, men en sygdom, der kan og skal behandles, men også manglende viden om allergi hos patienter og læger, for få speciallæger, uklarhed om, hvilke patienter der skal behandles hvor etc.”

Mindre tilfredse patienter

En ikke-offenliggjort mini-undersøgelse, gennemført i health care panelet Medico Insigt+ for MedWatch i februar i år afslørede også, at allergiske patienter ikke føler sig så godt behandlet som andre grupper af patienter.

Over 60 pct. af de danske diabetespatienter og hørehæmmede mener, at sundhedssystemet er effektivt og viser omsorg over for dem. På allergiområdet er det kun omkring halvdelen, der har den opfattelse, oplyser Medico Insigt+, der er et samarbejde mellem to etablerede aktører på markedet for kommercielle markedsstudier – M3 Research og A&B Analyse. Undersøgelsen er gennemført i uge 7-2013.

1130 danskere over 18 år har deltaget i undersøgelsen.

ALK stærkt skeptisk over for behandlingsgaranti