Irsk medicinalselskab afviser forhøjet bud

Nej-tak til bud, der potentielt kunne løbe op i 45 mia. kroner.
Af RITZAU FINANS

Det irske medicinalselskab Elans bestyrelse har enstemmigt vedtaget at takke nej til amerikanske Royalty Pharmas opkøbstilbud på 13 dollar per aktie plus en eventuel ekstrabetaling på 2,5 dollar per aktie - samlet svarende til 8 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Med den mulige ekstra betaling på 2,50 dollar per aktie, som var betinget af en såkaldt earn out-aftale, var den potentielt samlede værdi af handlen 8 mia. dollar - eller godt 45 mia. kr.

Samtidig med afvisningen har Elan hyret amerikanske Citigroup til at håndtere "adskillige uopfordrede henvendelser," skriver nyhedsbureauet.

Royalty Pharma løftede så sent som fredag sit bud på Elan til 13 dollar per aktie plus de ekstra 2,50 dollar fra det tidligere bud, der lød på et fast beløb på 12,50 dollar per aktie.

Nyheden fik den amerikanske notering af Elan til at stige med 6 pct. til 13,44 dollar i fredagens handel, hvor den irske notering steg med 5,3 pct. til 9,97 euro. Mandag stiger den irske Elan-notering med 0,8 pct. til 10,05 euro eller 13,26 dollar.

Elan afviser på ny købsbud 

Elan afsætter 11 milliarder til opkøb

Domstole blokerer Royalty Pharmas Elan-opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også