Medicinalkæmper brugte uvidende DDR-patienter til forsøg

For millioner af kroner fik en række medicinalkoncerner lov til at teste deres medicin på patienter i det gamle Østtyskland, ofte uden patienternes samtykke, har det anerkendte tyske ugeskrift Der Spiegel afsløret. 

En stribe vestlige medicinalkoncerner sendte under koldkrigstiden mange millioner til Østberlin. De betalte DDR-staten for at bruge mere end 50.000 patienter på statshospitalerne til at lave kliniske forsøg med lægemidler - ofte uden patienternes samtykke. Flere af forsøgene er ført til dødsfald og har måttet aflyses.

Det har det anerkendte tyske ugeskrift Der Spiegel afdækket ved hjælp af hidtil uoffentliggjorte rapporter og registre fra det hemmelige politi Stasi, det østtyske sundhedsministerium og medicinalinstitutter.

Blandt de vestlige medicinalkoncerner, der har været indblandet i sagerne, tæller Bayer, Hoechst (nu fusioneret med Sanofi), Shering (nu en del af Bayer), Boehringer-Mannheim (nu ejet af Roche) og Sandoz (nu en del af Sanofi). Ugeskriftet beretter om, at selskaberne har betalt regimet, hvad der svarer til 2,5 mio. kr. (338.000 euro) per test.

Eksempelvis viser registrene, at Boehringer-Mannheim testede dopingstoffet Epo på 30 for tidligt fødte babyer på Universitetshospitalet Charité.

Konfronteret af Der Spiegel lægger medicinalkoncernerne vægt på, at det skete for mange år siden, og at protokollerne altid blev fulgt. Der var andre spilleregler i DDR end i Vesten på det tidspunkt.

"Der er i øjeblikket ingen grund til at tro, at der er sket noget i strid med reglerne," lyder det fra den tyske sammenslutning af medicinalproducenter.

Læs et uddrag af Der Speigels artikel her (på tysk).

Læs The Independents udgave her (på engelsk).

 Rodet medicinal-thriller flyder over med action 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også