Sanofis overskud lavere end ventet

Det er et relativt svagt kvartal, den franske Novo Nordisk-konkurrent netop er kommet ud af. Udrulningen af GLP-1-analogen Lyxumia, som Sanofi samarbejder med danske Zealand Pharma om, er i fuld gang.
Foto: Sanofi/PR
Foto: Sanofi/PR
Af Ritzau Finans (redigeret af Leonora Beck)

Medicinalselskabet Sanofi, der konkurrerer med Novo Nordisk på diabetesområdet, kommer svagere end ventet ud af første kvartal. Regnskabet viser et såkaldt business-nettooverskud på 1,61 mia. euro, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 1,77 mia. euro.

Den samlede omsætning faldt 2,8 pct. til 8059 mio. euro som følge af konkurrence fra kopiprodukter.

På diabetesområdet voksede omsætningen 19,6 pct. til 1542 mio. euro, især drevet af den storsælgende diabetespræparat Lantus.

Sanofi mener, at resultaterne i første kvartal er på linje med de forventninger, selskabet har angivet for hele regnskabsåret. Sanofi regner med at kunne opnå en indtjening pr. aktie, der ligger enten på niveau med 2012 eller muligvis op til 5 pct. lavere.

Den franske medicinalgigant Sanofi er i fuld gang med udrulningen af GLP-1-analogen Lyxumia, der er udviklet i samarbejde med danske Zealand Pharma.

Lyxumia bliver - når den er fuldt udrullet - desuden en direkte konkurrent til Novo Nordisks storsælgende GLP-1-analog Victoza, der skuffede en smule i første kvartal på trods af en salgsvækst på 34,5 pct.

Lyxumia opnåede markedsgodkendelse i Europa i februar, og Sanofi har allerede lanceret i Tyskland og Storbritannien, og snart er flere lande på tapetet, meddeler det franske selskab.

"Udrulningen forventes at fortsætte henover 2013," skriver Sanofi ganske kort i regnskabet.

 Giganternes opgør med fortiden 

 Diabetes bliver et marked for de allerstørste

 Sanofi: Ingen pankreatitis-problemer med Lyxumia 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også