Medicinalkæmpe vil bruge 75 milliarder på kopifirma

Medicinalvirksomheden Valeant Pharmaceuticals International forhandler netop nu om et opkøb af den konkurrerende virksomhed Actavis Inc. for mere end 13 mia. dollar, ifølge unavngivne kilder. Det skriver Wall Street Journal. Avisen tilføjer, at opkøbet kan gå hen og blive en af de største aftaler på sundhedsområdet i år.
Ifølge avisen har man forhandlet om aftalen – der er blevet karakteriseret som en fusion af to ligesindede virksomheder - i et stykke tid. Men ikke desto mindre er visse dele af ledelsen i Actavis endnu ikke overbeviste om, at det er det rigtige valg, og forhandlingerne fortsætter derfor.
Actavis er verdens tredje største producent af kopimedicin, mens Valeant, som både sælger original medicin, kopimedicin og håndkøbsprodukter, er Canadas største aktør på medicinalområdet.
De to virksomheder har arbejdet sammen i længere tid, og så sent som i år har man indgået en række partnerskaber, skriver Wall Street Journal.
Læs artiklen fra Wall Street Journal her. (log-in påkrævet)
Relaterede artikler:
Opkøbte Actavis ruster sig med nye biosimilars
For abonnenter