MedWatch

Kopiproducent ændrer navn og vil nu forhandle mærkevarer

Kopiproducenten Watson Pharmaceuticals opkøbte tidligere på året islandske Actavis, hvis navn man fremover vil bruge. Derudover vil virksomheden i endnu højere grad satse på at opkøbe og udvikle kendte mærker.

Foto: Actavis/PR

I foråret indgik medicinalvirksomheden Watson Pharmaceuticals en aftale om et opkøb af den islandske kopiproducent Actavis og blev dermed det tredjestørste medicinalfirma i verden med fokus på generiske lægemidler.

Nu meddeler virksomheden, at man ændrer hele virksomhedens navn til Actavis, og samtidig vil man fremover satse på at udvide forretningen ved at forhandle kendte medicinmærker. Det skriver Bloomberg.

Et stærkt navn

Navneændringen er annonceret i i forbindelse med færdiggørelsen af opkøbet af Actavis for 4,25 mia. euro. Den træder i kraft fra 2013 og begrundes med, at Actavis er lettere at bruge globalt, da navnet Watson nemt kan føre til copyright problemer i visse lande.

Herudover har Actavis allerede et stærkt navn i visse dele af verden, heriblandt Rusland, som er udset som et af de vigtigste vækstmarkeder for virksomheden, hvis aktie ligeledes vil blive forhandlet under navnet Actavis fra 2013.

Satser på mærkevarer

Opkøbet, som er det største nogensinde for Watson, gør, at medicinalproducenten bliver aktiv i mere end 60 lande. Men væksten skal ikke udelukkende ske gennem en udbygning af eksisterende markeder.

Siden direktør Paul Bisaro overtog roret i kopiflagskibet har han presset på for en global ekspansion af kopiforretningen, men han har også annonceret planer om at opkøbe og udvikle kendte medicinmærker, som kan give en højere overskudsgrad.

”Det her er den handel, som Watson behøvede for at være betydelige og virkelige relevante på den globale scene. Vi vil i endnu højere grad fokusere på opkøb af kendte brands, samt brand-licensaftaler for at sprede vores forretning mere ud,” siger Paul Bisaro i et telefoninterview med Bloomberg.

I forbindelse med opkøbet skal Watson/Actavis skære ned på omkostningerne med 300 mio. dollar over tre år og lukke nogle af de 28 produktionsfaciliteter, som de to virksomheden har tilsammen, forklarer direktøren.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier