Endnu et selskab tvinges til at skære i salgsstyrken

I sidste uge kom det frem, at storkoncernen Eli Lilly ville fyre hele 1000 salgsmedarbejdere i USA. Nu er turen til en fyringsrunde kommet til et andet stort medicinalselskab.
Foto: COLOURBOX
Foto: COLOURBOX

AbbVie vil afskedige flere hundrede medarbejdere på området for hjertemedicin, da flere af selskabets lægemidler på dette område står til at miste patent og kan stå over for konkurrence fra kopiprodukter.

 Storkoncern skærer 30 pct. af salgsstyrken

Således vil Abbott Laboratories’ forskningsbaserede spin-off, AbbVie, sige farvel til flere hundrede salgsmedarbejdere i den nærmeste fremtid. Det siger en unavngiven kilde til nyhedsmediet Bloomberg.

Ligesom det var tilfældet for Eli Lilly, er fyringerne et forsøg på at nedbringe omkostningerne i takt med, at en række lægemidler mister patent, og man dermed kan forvente øget konkurrence fra kopiproducenter.

Det er især på området for hjertesygdomme, at patentudløbene vil opstå, og AbbVie vil i stigende grad bevæge sig væk fra dette område, skriver Bloomberg. Derfor er den store salgsstyrke heller ikke påkrævet længere.

Fyringerne vil ramme både virksomhedens egne ansatte og kontraktmedarbejdere, oplyser Bloomberg.

Læs hele historien fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også