Sydbank: Positiv aftale med Otsuka

Lundbeck-aktien stiger kraftigt i kølvandet på nyhed om samarbejde.
Foto: Mik Eskestad/ Jyllands-Posten
Foto: Mik Eskestad/ Jyllands-Posten
Ritzau Finans

Lundbeck kan tirsdag berette om en stor udvidelse af partnersamarbejdet med japanske Otsuka. Dermed er en af aktiemarkedets store bekymringer i forhold tilselskabets enegang og store satsning på Alzheimers-medicinen, Lu AE58054, ryddet af vejen.

Studierne ventes igangsat senere i 2013 og vil omfatte mere end 2500 patienter og koste mindst 1 mia. kr. at udføre.

"Det er positivt for Lundbeck, da de får en partner, som de kan dele udgifterne og risikoen med, konstaterer analytiker i Sydbank," Søren Løntoft Hansen.

Lundbeck har solgt dele af rettighederne til Otsuka og får en forudbetaling på 150 mio. dollar. Desuden er der aftalt milepæle på op til 675 mio. dollar, eller 3,9 mia. kr. I henhold til aftalen giver Lundbeck Otsuka fælles udviklings- og kommercialiseringsrettigheder til Alzheimerskandidaten i USA, Canada, Østasien og Japan samt på de større europæiske markeder samt i Norden.

Lundbeck opjusterer samtidig forventningerne til 2013, hvor der bogføres 50 mio. dollar af forudbetalingen i første kvartal. Der ventes nu et driftsresultat på 1,9-2,4 mia. kr. mod tidligere ventet 1,6-2,1 mia. kr. De resterende 100 mio. dollar vil blive bogført i 2013-2015. Lundbeck går dog ikke i nærmere detaljer med, hvad aftalen betyder for næste års resultater. Forventningerne til 2014 blev nedjusteret i december til et driftsresultat på 0,5-1,0 mia. kr. fra tidligere mindst 2 mia. kr. med henvisning til store investeringer i nylanceringer og produktudvikling.

"En del af nedjusteringen skyldtes, at man ville gå videre alene med udviklingen af Lu AE58054. Men nu har man en partner på projektet, som man kan dele udgifterne med," konstaterer Søren Løntoft Hansen.

Aktien stiger med 10,1 pct. til 109,20 kr. efter få minutters handel.

Lundbeck udvider samarbejde om Alzheimersmiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også