Genentech hyrer på livet løs

Først en blockbustergodkendelse, så en stor hyrerunde. Det er realiteterne for amerikanske Genentech, der annoncerer, at man skal bruge omkring 600 nye medarbejdere, fortrinsvist i San Francisco.
Genentech, der er ejet af Roche, stod bag udviklingen af brystkræftmidlet Kadcyla, der i fredags blev godkendt af FDA.
Og ifølge FierceBiotech skal selskabet nu bruge de mange ekstra medarbejdere til at holde den forskningsmæssige damp oppe, efterhånden som man i højere og højere grad står for amerikansk forskning og udvikling for den schweiziske gigant.
Og som FierceBiotech pointerer: For at sætte det i perspektiv, så ville 600 medarbejdere let kunne håndtere arbejdet i mere end 30 gennemsnitsbiotekselskaber i jagt på deres første lægemiddelgodkendelse.
Relaterede artikler:
Gigant får godkendt brystkræftmiddel i USA
For abonnenter
Medicinalkæmpe fyrer 1.000
For abonnenter