En opjustering både på kort og langt sigt. Sådan lyder Nordeas forventninger til næste uges årsregnskab
"Novo Nordisk ventes at opjustere sine langsigtede finansielle mål, når selskabet aflægger regnskab 31. januar, ligesom en opjustering af helårsforventningerne for 2013 ikke kan udelukkes, hvilket ses som en kursdriver," skriver banken i sin morgenrapport.
Forventningerne om et flot regnskab kommer efter et år, hvor Novo Nordisk-aktionærerne i store træk kun har set aktien gå en vej: op. Onsdag brød aktien så igennem endnu en milepæl og lukkede for første gang nogensinde over kurs 1000, efter selskabet opnåede en EU-godkendelse af den nye, langtidsvirkende insulin, Tresiba.
Trods det, tror Nordea på yderligere stigninger frem mod årssregnskabet.
"Sidstnævnte (Novo Nordisk, red.) brød i går igennem kurs DKK 1.000. Vi ser god mulighed for, at aktiekursen vil fortsætte op, hvor næste kursdriver er helårsregnskabet på torsdag," skriver banken.
Novo Nordisk ligger torsdag formiddag i kurs 1009 nede med 0,3 pct. sammenlignet med onsdags lukke kurs. Den høje kurs har fået flere analytikere til at spekulere i et snarligt aktiesplit for Novo Nordisk: Novo: Aktiesplit er i sigte
Novo Nordisk krydsede kurs 1000
Mere fra MedWatch
Antibiotikaalliance får yderligere milliarder til at bekæmpe resistens
Den internationale antibiotikaalliance Carb-X har fået tilsagn om yderligere 370 mio. dollar til at accelerere udviklingen af ny antibiotika og håndtere den stigende resistens over for lægemidler. Milliardindsprøjtningen vækker begejstring hos danske aktører, for som det er nu, fungerer markedet for antibiotika ikke, lyder det.