Stamcelle-sikkerhed får et boost

Frygten for, at immunforsvaret reagerer på en omdiskuteret type stamceller, er overdrevet, skriver tidsskriftet Nature.

Celler, der kan genopbygge væv og overtage døde cellers funktioner, bliver fremtiden med stamceller. Men bekymringerne om, hvad der er bivirkninger ved de såkaldte Inducerede Pluripotente Stamceller (iPS-celler), har tårnet sig op.

Blandt andet viste et studie fra 2011, at iPS-celler fremprovokerer respons fra immunsystemet, når man injicerer cellerne i mus.

Det afviser et nyt studie dog. Et japansk forskningshold har induceret både iPS-celler og embryonale stamceller, som dannes af befrugtede æg. Modsat forskerholdet fra 2011 så teamet ingen forskel på immunpåvirkningen mellem de to former for stamceller.

”Det er helt sikkert beroligende,” siger Konrad Hochedlinger, en stamcelleforsker ved Massachusetts General Hospital i Boston, til Nature.

I 2006 skete et gennembrud inden for stamcelleforskningen, hvor japanske forskere fandt frem til de inducerede pluripotente stamceller. De opdagede, hvordan man kunne omprogrammere voksenstamceller til at kunne omdanne sig til hvilken som helst celle i kroppen – præcis som de embryonale stamceller. Den teknologi er dog stadig så ny, at den er langt mere usikker at bruge i forskningen end embryonale stamceller.

Verdens første stamcelle-medicin godkendt

Politikerne er stamcellers store fjende

Så god er Danmark i kampen om at finde stamcelle-kurene

Novo har knækket stamcelle-koden  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også