Medicinalkæmpe indgår forlig og betaler 615 mio. kroner

En af verdens største medicinalselskaber har indgået forlig i en sag om ulovlig markedsføringspraksis og skal betale et større millionbeløb. Det er det andet forlig mellem en medicinalvirksomhed og den amerikanske stat denne uge.
Foto: Sanofi/PR
Foto: Sanofi/PR

Det franske medicinalfirma Sanofi har indgået forlig i en retssag, hvor de var anklaget for at have overtrådt den amerikanske False Claims Act. Virksomheden forpligter sig samtidig til at betale 109 mio. dollar, svarende til næsten 615 mio. kroner. Det skriver Reuters onsdag.

Sanofi var beskyldt for at have angivet en forkert gennemsnitspris på lægemidlet Hyalgan, en indsprøjtning til behandling af leddegigt, hvori man ikke tog højde for gratis vareprøver, som var blevet uddelt til læger, der forpligtede sig til et egentlig køb efterfølgende.

Bestikkelse og prisforvridning

Salgsrepræsentanter fra virksomheden fik stillet tusindvis af gratis vareprøver af medicinen til rådighed, og de gav angiveligt disse vareprøver videre til læger og sænkede dermed den faktiske pris på produktet, lød det i anklagen, som sidestillede denne praksis med bestikkelse – udover at det altså gav et forkert billede af gennesnitsprisen på Hyalgan.

Gennemsnitspriserne bruges bl.a. til at bestemme størrelsen på medicintilskud gennem statslige ordninger, såsom det amerikanske Medicare, og anklageren sagde, at Sanofis praksis havde ført til, at disse programmer havde betalt overpris på Hyalgan og et konkurrerende produkt.

Anden sag på en uge

Udover at betale flere hundrede millioner for at indgå forlig, forventer Sanofi også at indgå en speciel integritetsaftale med den amerikanske Department of Health and Human Services, meddeler Reuters.

Nyheden kommer dagen efter at verdens største biotekvirksomhed, Amgen, erkendte sig skyldig i ulovlig markedsføring ved en amerikansk domstol, og blev pålagt at betale over fire mia. kroner i bøder og forlig.

 Boehringer indgår markant forlig med amerikansk regering

 Medicinalbranchens 10 største markedsføringsforlig  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også