Her tjener man bedst i medicinalbranchen

Pharmadanmark har netop offentliggjort den årlige lønstatistik, og det er ikke småpenge farmavirksomhederne må lægge på bordet for arbejdskraft. De højeste steder er gennemsnitslønnen over 80.000. Se her, hvor man tjener mest.
Foto: CHRISTOFFERSEN EMIL RYGE
Foto: CHRISTOFFERSEN EMIL RYGE
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

81.286 kr. inklusiv bonus. Så meget er gennemsnitslønnen på medicinalvirksomheden Pfizer Danmark, der med det beløb er den arbejdsplads i medicinalbranchen med Pharmadanmark-medlemmer ansat, som har den højeste gennemsnitsløn.

Den amerikanske gigant er dog skarpt forfulgt af et andet stort, amerikansk selskab, Eli Lilly, der med en gennemsnitsløn inklusiv bonus på 80.699 kr. om måneden indtager 2.-pladsen på listen over de bedst betalende arbejdsgivere.

De to selskaber har henholdsvis kun 13 og syv Pharmadanmark-ansatte, og dermed kan det statistiske grundlag ikke siges at være ret stort. Bedre er det til gengæld hos listens 3.-plads med 77 ansatte. Det er Takeda, tidligere kendt som Nycomed, der indtager den plads med en gennemsnitsløn inklusiv bonus på 71.457 kr.

Flagskibe bredt fordelt

De tre største danske medicinalselskaber Lundbeck, Leo Pharma og Novo Nordisk ligger på hhv. en, 8.-, 11.-, og 15.-plads. Lundbeck betaler i gennemsnit 59.974 kr. om måneden til sine Pharmadanmark-ansatte, Leo Pharma betaler 57.632 kr. og Novo Nordisk 56.473 kr. De tre selskaber er samtidig dem med flest Pharmadanmark-ansatte.

I alt medvirker 19 virksomheder i undersøgelsen, mens kategorien "anden virksomhed" og "uoplyst" også optræder. Ind som nummer sjok kommer norske Xellia Pharmaceuticals med en gennemsnitsløn på 47.392 kr. Det er 33.894 kr. mindre end gennemsnitslønnen i Pfizer Danmark.

Gennemsnitslønnen for alle medlemmer inklusiv bonus er 59.039 kr. om måneden, hvilket er en stigning på 4,7 pct. sammenlignet med sidste år.

 Krise? ikke her

 Coloplast-direktør i ny millionhandel

 Medicin-medvind giver bonusfest

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også