Når en videnskabelig artikel trækkes tilbage, skyldes det ofte uredelighed. Faktisk er det langt oftere årsagen, end tidsskrifterne er villige til at indrømme.

Det viser den indtil nu mest grundige undersøgelse af netop årsagerne til, at en videnskabelig artikel bliver trukket tilbage, skriver Berlingske.

I alt er 2.047 tilbagetrukket videnskabelige artikler i tidsskrifter for lægevidenskabelig forskning blevet undersøgt. Og andelen af uredelighed er meget højere, end tidligere undersøgelser har vist. Således skyldes over to tredjedele af tilbagetrækningerne uredelighed og ikke ærlige fejltagelser, konkluderer undersøgelsen i det amerikanske tidsskrift PNAS, skriver Berlingske.

67,4 procent af det, som tidskrifterne angav som "fejl,", viste sig i gennemgangen at være decideret uredelighed. Mens 21,3 procent var ærlige fejltagelser, hvor eksempelvis en laboratorieprøve er blevet forurenet.

Biovidenskaben er mere intolerant for snyd

Ifølge avisen har en rundspørge blandt forskere inden for biovidenskaberne vist, at to procent selv indrømmer, at de i deres artikler har begået uredelighed. Andre mistænker derimod deres kolleger for at bevæge sig i et randområde - det mener op mod tre fjerdedele.

På det naturvidenskabelige område er man dog mere intolerant over for uredelighed og gør ifølge avisen langt mere for at opdage synderne eller har lige frem en smallere definition af redelighed sammenlignet med samfundsvidenskaberne og humaniora, hvor snyd sjældent opdages.

Forskning støttet af industrien vækker mistro