Neurosearch sætter lup på pipeline

Neurosearchs ledelse regner med, hvis salget af Huntexil vedtages, tidligt næste år at kunne give en strategisk pejling på, hvordan de resterende aktiver værdisættes.
Foto: Neurosearch/PR
Foto: Neurosearch/PR

Neurosearch vil i forbindelse med en godkendelse af Huntexil-salget sætte fuld fokus på, hvordan selskabet kan få mest muligt at biotekselskabets pipeline og eventuelt øvrige aktiver.

Det fremgår af meddelelsen til fondsbørsen fra Neurosearch, der er Danmarks ældste biotekselskab, stiftet af erhvervsmanden Asger Aaamund og en række partnere i 1989.

"Under forudsætning af at aktionærerne i NeuroSearch godkender aftalen med Teva, vil selskabets umiddelbare fokus være en omhyggelig overdragelse af Huntexil®-projektet til Teva i henhold til aftalen.

Samtidig hermed vil bestyrelsen og direktionen evaluere de strategiske muligheder for NeuroSearch, herunder hvordan værdien af de resterende aktiver i NeuroSearch maksimeres. NeuroSearch forventer at kunne konkludere og handle på basis af denne evaluering tidligt i 2013," hedder det i meddelelsen, hvori  Thomas Hofman-Bang, bestyrelsesformand i NeuroSearch, siger:

"Efter interaktioner med et betydeligt antal potentielle partnere og købere af Huntexil® er vi overbeviste om, at aftalen med Teva er den bedste, aktionærerne i NeuroSearch kan opnå. Vi håber, at selskabets aktionærer vil støtte op om anbefalingen med henblik på at afslutte denne handel.

Vi er meget tilfredse med Tevas strategiske fokus på at bringe dette speciallægemiddel til markedet til gavn for de patienter, der lider af Huntingtons sygdom."

 Neurosearch sælger Huntexil til Teva 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også