Bioteks børsværdi er raslet ned

Investorer, der har investeret i børsnoterede biotekselskaber over de seneste fem år, har tabt penge i forhold til, hvis de havde sat pengene andre steder.
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Det har ikke været en god forretning for investorer at investere i en portefølje af danske biotekselskaber over de seneste fem år. Det viser en opgørelse som Berlingske har lavet.

Ifølge den er markedsværdien for 10 danske børsnoterede biotekselskaber faldet med 84 pct. sammenlignet med for fem år siden. De ti selskaber er Bioporto, Exiqon, Genmab, Chemometec, Bavarian Nordic, Topotarget, Neurosearch, Veloxis, Affitech og ALK-Abelló, som Berlingske har taget med i gruppen af biotekselskaber, selvom virksomheden har en egentlig produktion af allergivacciner.

Til sammenligning er medicinal- og medicoselskaberne undtagen Novo Nordisk steget 33 pct., mens Novo Nordisk er steget 202 pct. over fem år.

"Biotekbranchen har haft det svært de seneste år, hvor risikolysten har været svag i markedet, og det derfor har været svært at skaffe kapital. Samtidig har en række af de børsnoterede biotekselskaber været afhængige af ganske få projekter, med et blandet udfald, og det har bragt dem i en vanskelig situation (...)" siger Thomas Bowers, aktieanalytiker i Danske Bank til Berlingske.

Ifølge ham kan biotekselskaberne deles op i to grupper: dem der har penge og flere spændende projekter i pipelinen, og dem der kun har et projekt og næsten ingen penge på kistebunden.

Aktieanalytikeren vil ikke selv sætte navn på, hvilke selskaber der hører til hvilken gruppe, men ifølge Berlingske viser et kig på selskabernes kapitalsituation at ALK, Genmab, Zealand Pharma og til dels Bavarian Nordic klarer sig udmærket, mens specielt Topotarget og Neurosearch har det meget svært.

 Rapport: Biotek-innovation trænger til boost

 Masser af danske lægemiddel-kandidater

 Bavarian opjusterer forventningerne

 Veloxis: Nu kan vi tage LCP-Tacro hele vejen til USA

 Bioporto: Emission skal sikre drift og FDA-studie

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også