Forsknings-trend udnytter bakterier til ny medicin

Det tyder på, at tilgangen til at udvikle medicin er under forandring. Menneskets bakterielle økosystem kan spille en væsentlig rolle i nye behandlinger til alt fra diabetes over astma til hjerteproblemer, skriver The Economist.
Foto: Roche/PR
Foto: Roche/PR

Hvis de fingerpeg, man ser i museforsøg i øjeblikket, også gør sig gældende for mennesker, kan medicinens verden se frem til et paradigmeskifte.

The Economist har i en længere artikel beskrevet en nyere tendens, der har muligheden for at forandre tilgangen til at udvikle ny medicin.

Her er menneskets bakterielle økosystem i fokus. Mikrobiomet, som kroppens kommensale bakterier samlet kaldes, lever i symbiose med resten af kroppen – som et økosystem – og spiller en rolle for personens helbred. Og der er mange af dem. Eksempelvis huser en person flere end 100 billioner bakterier i maven alene.

Sommetider kan alliancen mellem kroppen og mikrobiomet bryde ned, og det kan forårsage sygdom. Det er ingen nyhed, men hvilke sygdomme, der kan være tale om, er. For mikrobiomet ser nu ud til at spille en væsentlig rolle for fedme, diabetes, hjertesygdomme, astma, sclerose og neurologiske sygdomme som autisme.

Bakterier i fedme

Eksempelvis, fremhæver The Economist, opdagede en forsker fra Washington University School of Medicine i 2006 en sammenhæng mellem fedme og mikrobiomet. Han kiggede på mikset af bakterier i overvægtige og tynde amerikaneres maver. De overvægtiges maver indeholdt flere af en type bakterier, hvor de tynde amerikaneres maver indeholdt flere af en anden type.

Han fandt derefter ud af, at en forkert sammensætning af bakterier i maven på mus kan forårsage underernæring. Det kan om muligt behandles ved at ændre sammensætningen i mavebakterierne.

Nye DNA-sekventeringsteknologier har gjort det nemmere at forske i mikrobiomet, og det er blevet et trendy område inden for medicinforskningen. Specielt er genetiske sygdomme kommet i fokus med mikrobiom-tendensen. De er svære at behandle, fordi det er svært at manipulere med det humane genom, men det er det ikke med mikrobiomet, der kan ændres med antibiotika eller transplantationer.

 Dyr biologisk medicin sætter dagsorden 

 Lovende takter fra nyt fedmemiddel

 Forskere finder ny metode til bekæmpelse af resistente bakterier

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også