Tysk medicinalfirma trækker trussel

Et tysk medicinalselskab vil ikke lægge sag an mod en dansk forsker, der står bag en undersøgelse om blodplasma. Det sker, efter at han og et tidskrift har præciseret oplysninger i undersøgelsen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Der bliver ikke nogen retssag mellem den tyske producent af blodplasma Fresenius Kabi og den danske forsker Anders Perner. Det oplyser Fresenius Kabis pressemedarbejder til Berlingske.

Fresenius Kabi har ellers tidligere truet Anders Perner, der står bag en undersøgelse, som viser, at brug af saltvand i stedet for blodplasma er lige så effektivt og mere sikkert.

Læs også: Medicinalselskab truer dansk forsker med retssag

Den undersøgelse var Fresenius Kabi imidlertid ikke glad for, fordi selskabet mente den indeholdt vildledende oplysninger om, hvilken slags blodplasma Anders Perner havde undersøgt.

Kan ikke sammenlignes

Den danske forsker har nemlig brugt blodplasma af mærket Tetraspan i sin undersøgelse, og Fresenius Kabi mener derfor ikke, at man kan overføre resultaterne til deres blodplasma Voluven, fordi førstnævnte er udvundet af kartoffelstivelse mens sidstnævnte kommer fra majsvoksstivelse.

Og det var netop en kodeangivelse af, hvilken af de to produkter, der var anvendt, som selskabet var utilfreds med.

Identiske

Flere eksperter er dog uenige i Fresenius Kabis påstand om, at de to blodplasmaer ikke er sammenlignelige.

"Til alle hensigter og formål er disse stoffer identiske," siger den tyske specialist i intern medicin Tobias Welte ifølge Berlingske til magasinet Science.

De europæiske lægemiddelmyndigheder vil afvente resultater fra en australsk undersøgelse, der fokuserer på Fresenius Kabis Voluven, før man beslutter, om myndighederne skal gribe ind over for brugen af blodplasma.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også