
For de videnskabelige tidsskrifter er der penge i særtryk af videnskabelige artikler, og pengene kommer oftest fra de artikler, der er industrisponsorerede.
Det fastslår et case-studie af syv videnskabelige tidsskrifter i The Lancet Group og British Medical Group, der er publiceret i British Medical Journal. Det skriver Ugeskrift for Læger.
Medianen for salg af særtryk af en BMJ-artikel er på 120.000 kroner mod en median på 2,9 millioner kroner fra en artikel i The Lancet.
Selvom studiet i BMJ ikke direkte er designet til det, så fremfører forfatterne bag studiet selv, at de store indtjeninger på salg af særtryk typisk af de industrisponsorerede studier kan være en interessekonflikt og medføre "publikations-bias".
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.