MedWatch

Medicinalgigant i markant dansk tilbagegang

En af de helt store aktører på den globale medicinalscene måtte i 2011 notere en væsentlig forringelse af omsætningen på det danske marked.

Foto: Astrazeneca/PR

En tilbagegang på 24,4 pct. på et enkelt år. Det er, hvad Astrazenecas danske datterselskab har måttet notere for omsætningen på det danske marked i 2011.

Således er toplinjen svundet ind fra 526,5 mio. kr. i 2010 til 397,9 mio. kr. i 2011. I 2009 var omsætningen 642,6 mio. kr. Ifølge ledelsen er omsætningen "påvirket af en væsentlig parallelimport af selskabets produkter samt øget generisk konkurrence".

Bundlinjen endte med et plus på 13,1 mio. kr., hvilket næsten er en halvering i forhold til året før, hvor overskuddet lød på 25,7 mio. kr.

Salg føjer til bundlinjen

Ifølge ledelsen er resultatet på niveau med forventningerne, og bestyrelsen betegner det som værende tilfredsstillende.

Astrazeneca solgte i 2011 sin kontorbygning i Albertslund for 41,5 mio. kr. med en tilknyttet tilbagelejningsaftale, og salget påvirkede resultatet positivt med 3,9 mio. kr.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere er i 2011 faldet fra 112 til 102, mens egenkapitalen er steget fra 201,5 til 214,6 mio. kr.

I løbet af året har selskabet mistet eksklusivitet på kræftmidlet Casodex, mens man har mistet tilskud til blodtryksmidlet Atacand og mavesårsmedicinen Nexium. Alt dette har ifølge ledelsen haft en negativ effekt på omsætningen.

Skat har rejst spørgsmål

Selskabet forventer, at omsætning og resultat for 2012 vil være på niveau med 2011. Dog forventer ledelsen, at omsætningen på længere sigt vil være stigende med en vækst, der mindst modsvarer totalmarkedet.

I årsregnskaberne for både 2011 og 2010 noterer Astrazeneca, at Skat har "rejst visse spørgsmål vedrørende selskabets opgørelse af skattepligtig indkomst for 2008 (i 2010 var der tale om året 2007, red.), herunder om fradragsret for bestemte omkostningstyper".

I begge tilfælde skriver ledelsen, at selskabet vil tage til genmæle, og at sagen ikke er afsluttet. Og i begge tilfælde vil sagen i værste fald medføre en øget skatteomkostning på 1 mio. kr.

Du kan læse mere om Skats undersøgelse af lægemiddelindustrien her: Lægemiddelindustrien til møde med Skat om gråzone

 Analytiker om Astrazeneca: ”Køb eller bliv opkøbt”

 Uhensigtsmæssigt overforbrug koster AstraZeneca

 Parallelimport presser GSK i DK

 Eli Lilly Danmark ser presset markedssituation 

 

Mere fra MedWatch

Finansdirektør i ALK stopper

ALK’s finansdirektør, Søren Jelert, har valgt at fratræde sin stilling. Han ventes at forlade posten ved udgangen af maj næste år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier