Venturefond hyrer panel til at udspørge om investeringer

En nordisk venturefond har oprettet et nyt panel, der skal evaluere arbejdet i de biotekvirksomheder, man har investeret i.
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Et nyt rådgivningspanel af internationale medicinalchefer skal fremover komme med konstruktiv kritik af arbejdet i en række forskellige biotekvirksomheder.

Virksomhederne har det til fælles, at de alle har den nordiske venturefond Sunstone Capital som investor, og det er da også investeringsfonden, der står bag idéen, skriver Børsen.

"Vi kritiserer forretningsplanen og fokuserer ikke på videnskaben, men koncentrerer os om, hvordan man udvikler lægemidlet og selskabet hen imod en optimal partnerskabsaftale, et salg af selskabet, og hvornår man skal gøre det," siger David Colpman, der er chef for forretningsudvikling i britiske Shire Pharmaceuticals og med i panelet.

Mangler kompetencer

Oprettelse af fonden sker ifølge avisen med baggrund i, at det er blevet langt svære for venturfonden at sælge sine biotekinvesteringer gennem en børsnotering end tidligere, og det kræver, at biotekselskaberne i endnu højere grad end før målretter deres arbejde mod et salg til eller en partnerskabsaftale med de store medicinalselskaber.

For flere år siden lavede Sunstone Capital en analyse af bestyrelserne i deres biotekinvesteringer, og den viste, at der var en række mangler såsom ledelse og mangel på erfaring med partnerskabsaftaler.

"Der var samtidig yderst få, der havde siddet på den anden side af bordet og faktisk opkøbt biotekselskaber. De fleste var finansfolk eller forskere," siger Peter Benson, managing partner i Sunstone Capital til Børsen.

Det er de mangler, som ekspertpanelet nu skal være med til udfylde.

 Sunstone vil tredoble investeringer i 2012

 Novo og Sunstone til kamp mod multiresistente bakterier

 Kapitaltørstende Santaris kæmper optimistisk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også