Dakos vækst er gået i stå

Konkurrenterne overhaler diagnostikfirmaet Dako, der netop er blevet solgt til en amerikansk aktør. Kilder undrer ifølge dagbladet Børsen sig over den høje salgspris.
Foto: Dako/PR
Foto: Dako/PR

Schweiziske Roche ser i stigende grad ud til at udkonkurrere danske Dako, der producerer instrumenter og antistof til kræftdiagnostik.

Hvor Roche viste en omsætningsvækst på 15 pct., gjorde det sig kun gældende med 1 pct. for Dakos vedkommende.

Af samme grund undrer dagbladet Børsens anonyme kilder sig over, at Dako i sidste uge kunne blive solgt for 12,8 mia. kr. til amerikanske Agilent Techologies. Den svenske kapitalfond EQT er sælgeren, der i 2007 købte selskabet for 7,25 mia. kr.

Med udgangspunkt i tallene fra 2011-regnskabet svarer Agilent Technologies køb til en pris på 22 gange driftsindtjeningen og 6,7 gange omsætningen, og det er en høj pris, skriver avisen.

Ifølge dagbladet Børsens kilder har Roche bedre maskiner, som er mere arbejdskraftsparende, og antistofferne fra selskabet er bedre og billigere. Stort set alle danske patologiskes laboratorier, der traditionelt har brugt Dakos produkter, er skiftet over til produkterne fra Roche.

I 2011 lå Dakos nettoomsætning på 1917,6 mio. kr. mod 1913,1 mio. kr. i 2010, viser regnskabet for 2011. Resultatet før skat endte dog i et mindre minus i 2011 på 72,0 mio. kr. mod et minus på 260,3 mio. kr. i 2010. Da EQT købte selskabet i 2007 lå omsætningen på 908,7 mio. kr.

 Amerikanere lover Dako-investeringer

 Dako-aftale skal styrke Amgen-samarbejde

 Dako-direktør: ”Opkøb betyder hurtigere ekspansion”

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også