Jyske Bank: Det bliver svært for Neurosearch

Senioranalytiker fra Jyske Bank forudser, at det bliver vanskeligt for Neurosearch at skaffe kapital til fase III-forsøgene med Huntexil.
Foto: Neurosearch/PR
Foto: Neurosearch/PR
Ritzau Finans

Neurosearch kom onsdag morgen med regnskab for første kvartal 2012, hvor underskuddet var lavere, end tilfældet var i samme periode sidste år

Selskabet fastholder forventningerne til helåret og venter således et driftsmæssigt underskud for de fortsættende aktiviteter på ca. 75 mio. kr. eksklusive eventuelle omkostninger forbundet med fase III-studierne af Huntexil.

Jyske Bank forventer, at Neurosearchs finansieringsbehov til Huntexil er 450 mio. kr. Neurosearch har selv tilkendegivet, at finansieringen skal hentes gennem en kapitaludvidelse eller et partnerskab omkring Huntexil. Men det kan blive vanskeligere end som så, vurderer Jyske Bank.

"Vi anser begge muligheder som vanskelige. Dette skyldes for det første, at de nuværende konditioner på de finansielle markeder vanskeliggør en kapitaludvidelse. Dernæst vurderer vi, at finansieringsbehovet og mulighederne for at tilvejebringe det svækker Neurosearchs forhandlingsstyrke over for eventuelle partnere," skriver senioranalytiker Frank Hørning Andersen i en kommentar til regnskabet.

Jyske Bank fastholder anbefalingen "køb" på Neurosearch-aktien ud fra vurderingen om, at papiret handles for lavt. Bankens kursmål hedder 13 kr., mens Neurosearch-aktien klokken 11, til sammenligning, handles 2,9 pct. højere i kurs 10,70 kr.

Neurosearch dræner kassen som planlagt

Analytiker: Neurosearch-overlevelse skal ske gennem kapitaludvidelse

Neurosearch: Vi er åbne over for alt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også