Farlig bakterie kan producere billigere medicin

Blærebetændelse, blodforgiftning, blodig diaré og akut nyresvigt. E. coli-bakterien anses ikke som havende den bedste effekt på menneskekroppen.
Men nu har forskere fra amerikanske Cornell University fundet frem til, at den farlige bakterie faktisk kan gøre overordenlig god gavn.
De biomolekylære ingeniører har ifølge Medical News Today fundet frem til, at E. coli-bakterien er i stand til at producere sukker-modificerede proteiner, der er med til at fremstille lægemidler billigere og hurtigere.
Inden for et år
Matthew DeLisa, lektor i kemisk og biomolekylær teknik, og hans team har således offentliggjort en ny metode, der let og hurtigt fremstiller humane terapeutiske glycoproteiner ved hjælp af E. coli-bakterier som en platform.
Specielt udformede er disse gensplejsede proteiner ofte anvendt som medikamenter, fordi de binder til visse protein-receptorer og kan for eksempel forhindre udbredelsen af cancerceller.
Den nye tilgang er i øjeblikket ved at blive udviklet og kommercialiseret af Glycobia Inc., et nystartet firma, og selvom der er i øjeblikket ikke er nogen præcise planer, forventer Matthew DeLisa, at Weill Cornell Medical College i Manhattan kunne teste denne type lægemiddel inden for et år.