Avis: Medicinalindustrien sammenligner ny medicin med gamle lægemidler

Når medicinalselskaber skal lave kliniske test af nye produkter, sammenligner de sig ofte med de dårligste produkter på markedet, som stort set ikke bliver brugt, skriver Information.
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Det er altid rart at tage sig godt ud i forhold til andre, og det synes danske medicinalselskaber tilsyneladende også. I hvert fald fortæller flere topfolk i Lægemiddelstyrelsen torsdag til avisen Information, at industrien ofte sammenligner nye produkter med de dårligste på markedet.

Det sker, når selskaberne foretager kliniske test, som blandt andet bruges til at søge om godkendelse af ny medicin.

"Det er et problem, som vi af og til møder. Nogle gange må vi konstatere, at man ikke sammenligner med det præparat, det ville være mest oplagt at holde det op imod. For eksempel vælger man et præparat, som man stort set ikke bruger til behandlingen længere. Eller man vælger en anden dosis af konkurrentens medicin, som gør, at det ikke er en optimal sammenligning. Det er selvfølgelig optimalt for virksomheden, for det giver større chance for, at deres medicin falder positivt ud," siger Steffen Thirstrup, der er chef for den afdeling i Lægemiddelgodkendelse i Lægemiddelstyrelsen til Information

Lif afviser

Avisen har kendskab til fem tilfælde mellem 2001 og 2006, hvor selskaber har sammenlignet nye produkter med svage eller forældede produkter.

Ida Sofie Jensen, som er direktør i Lægemiddelindustriforeningen Lif, afviser, at hun har kendskab til, at problemet skulle være stort.

"Det er ikke en generel kritik, som jeg er blevet stillet over for, for så vil jeg gerne i dialog om det," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også