Deutsche Bank: Knald eller fald i 2012

Investorer bør kigge mod udlandet, hvis de vil have fingre i den europæiske medicinalsektors kursvindere i 2012.

Det skriver Ritzau Finans med henvisning til en nytårs-sektoranalyse fra Deutsche Bank. Analysen placerer Novo Nordisk og Lundbeck i den tungere ende i et felt på i alt 13 medicinalselskaber. I stedet udnævnes en håndfuld selskaber med base i Schweiz, Tyskland og Irland til favoritaktier. Generelt vurderes 2012 at blive knald eller fald for sektoren. Deutsche Bank har identificeret i alt 34 lægemiddelprogrammer, hvorfra der ventes fase 3 data eller indsendt registreringsansøgning til myndighederne i 2012, hvilket i sig selv kan øge eller reducere risiciene i flere medicinalselskaber.

I de allerstørste selskaber, large cap-segmentet, er banken især positiv over for Bayers, Novartis´ og Roches pipelinemuligheder, mens irske Elan samt schweiziske Actelion fremhæves i midcap-segmentet. Novo Nordisk og Lundbeck er blandt fem aktier, der får den lunkne anbefaling "hold", mens de resterende otte aktier i feltet alle har fået påhæftet anbefalingen "køb".

2012 ventes dog i endnu højere grad at være kritisk for giganterne GlaxoSmithKline og Astrazeneca.

”Hvis pipelines ikke er succesrige, venter vi, at selskaberne vil møde et forstærket pres for at spare og forbedre udbytterne til aktionærerne,” skriver Deutsche Bank. Både GlaxoSmithKline og Astrazeneca får ligesom Lundbeck og Novo Nordisk anbefalingen "hold".

 Medicinalsektors indtjening stabil trods krisetider

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også