Sanofi opfordrer til bud på forretning for håndkøbsmedicin

Sanofi annoncerede i oktober, at det planlægger at udskille divisionen.
Store kapitalfonde rygtes interesserede i Sanofis forretning for håndkøbsmedicin. | Foto: Cole Burston/Reuters/Ritzau Scanpix
Store kapitalfonde rygtes interesserede i Sanofis forretning for håndkøbsmedicin. | Foto: Cole Burston/Reuters/Ritzau Scanpix
af MARKETWIRE ‎

Sanofi har opfordret interesserede bejlere til at komme med indledende bud på sin forretning for håndkøbsmedicin, erfarer Bloomberg News. Det sker sideløbende med, at Sanofi forbereder en mulig selvstændig børsnotering, skriver nyhedsbureauet.

Kapitalfonde som Advent International og PAI Partners vurderes ifølge anonyme kilder at være mest interesserede i at købe sig ind. Selv ventes Sanofi at fastholde en væsentlig minoritetsandel, skriver Bloomberg. 

Sanofi annoncerede i oktober, at det planlægger at udskille divisionen, der ifølge kilderne kan have en værdi af op til 20 mia. dollar. 

Også kapitalfonde som Blackstone, Clayton Dubilier & Rice, CVC Capital Partners og TPG overvejer angiveligt et potentielt bud. Deadlinen for foreløbige bud er midten af juli, skriver Bloomberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også