Store kapitalfonde rygtes interesserede i Sanofis forretning for håndkøbsmedicin

Sanofi annoncerede i oktober, at det planlægger at udskille divisionen, der ifølge kilderne, kan have en værdi af op til 20 mia. dollar.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Flere af verdens største kapitalfonde cirkler om Sanofis forretning for håndkøbsmedicin, erfarer Bloomberg News fra anonyme kilder.

Navne som Advent International, Blackstone, Bain Capital, CVC Capital Partners, EQT og KKR nævnes alle af kilderne.

Sanofi annoncerede i oktober, at det planlægger at udskille divisionen, der ifølge kilderne, kan have en værdi af op til 20 mia. dollar.

En talsmand fra Sanofi siger til Bloomberg, at medicinalkoncernen er i færd med at se på forskellige scenarier for divisionen, men også at det anses mest sandsynligt, at division ender som et selvstændigt børsnoteret selskab. Det vil i givet fald ske tidligst i fjerde kvartal i år.

Ifølge kilderne er det da heller ikke sikkert, at kapitalfondene ender med at lægge et formelt bud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også