Novo Nordisk-aktie går frem efter amerikanske handlere er kommet til

Aktien har svinget op og ned efter onsdagens årsrapport.
Foto: Novo Nordisk / Pr
Foto: Novo Nordisk / Pr
AF MARKETWIRE

Novo Nordisk har taget en pæn optur i eftermiddagstimerne, og stigningen er taget til i takt med, at de amerikanske handlere er stemplet ind og har tygget sig gennem morgenens regnskab fra den danske medicinalgigant.

”Markedet var i tvivl, om aktien skulle stige eller falde på regnskabet, men nu ser det ud til, at den skal køre op, efter at USA er åbnet, og amerikanerne er kommet ind i markedet,” siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

Da den amerikanske aktiehandel gik i gang klokken 15.30, lå Novo-aktien i kurs 770 kr. - blot en halv time efter er aktien 20 kr. dyrere.

En halv time før dansk lukketid stiger Novo-aktien 4,1 pct. til 779 kr.

Novo åbnede med en stigning på 3,6 pct., men onsdag middag var plusset byttet ud med et minus på 0,5 pct. Men efter investorkonferencen i Novo, begyndet aktien at kravle op igen. Og det kan skyldes, at Novo-ledelsen kunne opklare en del usikkerhed.

Det siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank:

”Der blev blandt andet spurgt ind til, hvordan Novo vil løse kapacitetspresset på Wegovy - og her blev det svaret, at man fordobler udbuddet af lave doser i USA, og at der gradvist bliver udbygget mere kapacitet,” siger han og fortsætter:

”Og når handlen i USA åbner, så kommer der flere på markedspladsen.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også