Kinesisk producent af diarrémedicin steg 20 pct. på smittespredning

Flere producenter af lægemidlet Smecta mod diarré stiger på børserne efter spredningen af covid-19-variant med diarré som symptom.
Foto: Thomas Peter
Foto: Thomas Peter
af marketwire

Kinesiske producenter af medikamentet Smecta, som bruges til at behandle diarré, stiger gevaldigt tirsdag.

Stigningen kommer, mens frygten for at covid-19-varianten ’omicron XBB1,5’ vil sprede sig hurtigt, har sat gang i anbefalinger på sociale medier om at oplagre produktet.

Det er tidligere påvist, at en stor andel af smittede med omicron-varianten får diarré som symptom.

Blandt aktierne ramte Honz Pharmaceutical udsvingsloftet på 20 pct. i Shenzhen. Hunan Fangsheng Pharma og Tibet AIM Pharma ramte loftet på 10 pct. i Shanghai.

Den statsejede fjernsynskanal CCTV fraråder folk at oplagre medicin eller at tage det uden grund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også