Kinas elite hamstrer Pfizers coronapiller og giver dem væk for tjenester

Pfizers coronamiddel Paxlovid blevet opkøbt i stor stil af Kinas magtelite, som bruger dem til at smøre forretningsforbindelser til gengæld for modydelser.
Kina er hårdt plaget af coronaudbrud. | Foto: Noel Celis
Kina er hårdt plaget af coronaudbrud. | Foto: Noel Celis
af marketwire

Den kinesiske elite er gået i gang med at hamstre coronapiller, efter at landet er genåbnet og har skabt en ny og omfattende smittebølge.

Det er pillen fra Pfizer, der går under navnet Paxlovid, som eliten køber op for at give til forretningsforbindelser til gengæld for modydelser. Pillen købes for eksorbitante summer, og gives desuden væk til ældre familiemedlemmer og venner for beskyttelse.

Det skriver Financial Times, der henviser til unavngivne læger og hospitaler i Kina.

Pillen er særdeles eftertragtet i Kina, hvor smitten med coronavirus lægger pres på hospitalerne, og hvor det er svært for almindelige mennesker at få adgang til medicinen.

Ifølge mediet har både private og offentlige hospitaler svært ved at skaffe Paxlovid til patienterne, og kun de hårdest ramte må derfor få behandling med midlet.

Det understreger uligheden i det kinesiske sundhedsvæsen, lyder det fra Jin Dongyan, der er virolog hos University of Hong Kong, ifølge Financial Times.

”Adgangen til Paxlovid bør ikke afgøres af folks magt eller rigdom,” siger han til mediet.

Pfizers pille er den eneste udenlandske behandling, der er godkendt til brug i Kina.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også