MedWatch

Sundhedsminister vil købe Pfizers coronapille uden om EU

Magnus Heunicke har store forhåbninger til coronapillen Paxlovid og beder om lov til at købe den uden om EU.

Foto: Philipp Von Ditfurth/AP/Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil købe coronapillen Paxlovid uden om EU.

Det skriver ministeren i et tweet.

Folketinget har tidligere besluttet at indkøbe pillen, der sælges af Pfizer, til behandling af covid-19.

Forventningen var, at købet af pillen skulle ske gennem en fælleseuropæisk aftale.

Men det er endnu ikke lykkedes at få en indkøbsaftale i EU i stand, oplyser ministeren i sit tweet.

”Da det endnu ikke er lykkedes at få en indkøbsaftale i EU, har jeg netop orienteret partierne om, at vi vil bede om mandat til at kunne købe Paxlovid uden om EU i en bilateral aftale,” skriver Magnus Heunicke.

Sundhedsministeriet oplyste i en pressemeddelelse i juni, at Paxlovid har ”vist meget lovende resultater i de kliniske studier”.

”Sammen med vaccination og test på plejehjem bliver Paxlovid et vigtigt ekstra skjold mod alvorlig covid-19-sygdom i efteråret og vinteren,” skrev ministeriet.

Paxlovid er målrettet voksne, der er i øget risiko for alvorlig sygdom, hvis de bliver smittet med covid-19.

Epidemiolog Lone Simonsen har tidligere over for Ritzau betegnet midlet som en ”game changer”, som kan forebygge alvorlig sygdom som følge af covid-19.

Det er en femdages kur, som skal gives, mens man stadig har milde symptomer.

Optimalt set gives behandlingen inden for fem dage, efter at man er testet positiv for coronavirus. Her får pillen den bedste effekt.

Præparatet har dog bivirkninger. Derfor skal det gives på recept, oplyste direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i juni til Ritzau.

Folketingets Finansudvalg har tidligere afsat penge til indkøb af Paxlovid og en anden coronapille kaldet Lagevrio udviklet af medicinalselskabet Merck.

På finansloven for 2022 er der afsat 400 millioner kroner til køb af de to lægemidler.

Sundhedsministeren har ikke i sit tweet oplyst, hvor mange doser af Paxlovid regeringen ønsker at indkøbe, eller hvad udgiften forventes at blive.

Epidemiolog kalder Pfizers pille mod coronasmitte et vendepunkt

Brostrøm: Coronapille skal tages i brug så snart den lander

Konservative: Danmark bør anskaffe Pfizers coronatablet udenom EU-sporet

Mere fra MedWatch

Lundbeckfonden ser mulighed for børsnotering af Ferrosan om fem år

Hvis væksten fortsætter for Ferrosan Medical Devices kan medicoselskabet være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont, vurderer Arne Due-Hansen, chef for strategiske investeringer i Lundbeckfonden. Fonden har netop annonceret købet af medicoselskabet sammen med ATP og Kirk Kapital.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier