Fem mio. danske coronavacciner kan snart gå til spilde - nu kritiseres statsstøtte til udvikling af endnu en vaccine

Trods en global overflod af vacciner mod covid-19 støtter Danmark udviklingen af Bavarian Nordics vaccinekandidat med op mod 800 mio. kr. for netop at sikre forsyningssikkerheden. Det møder kritik fra en række vaccineeksperter, der kalder statsstøtten spild af penge og dårligt købmandsskab.
Regeringen har forpligtet sig til at kaste op mod 800 mio. kr. efter udviklingen af Bavarian Nordics kandidat mod covid-19 med den begrundelse at sikre Danmarks forsyningssikkerhed. Det kalder flere professorer sort snak og spild af penge. | Foto: Thomas Borberg
Regeringen har forpligtet sig til at kaste op mod 800 mio. kr. efter udviklingen af Bavarian Nordics kandidat mod covid-19 med den begrundelse at sikre Danmarks forsyningssikkerhed. Det kalder flere professorer sort snak og spild af penge. | Foto: Thomas Borberg

Sidste måned kasserede Statens Serum Institut over en million coronavacciner, som var blevet for gamle, og i løbet af den forestående sommerferie rammer omkring fem af de otte millioner doser, som SSI har på lager, sin udløbsdato.

Men selvom Danmark åbenlyst har svært ved at nå at bruge de mange indkøbte vacciner, inden de skal skrottes, så er det netop med henvisning til forsyningssikkerheden, at staten har forpligtet sig til at støtte udviklingen af endnu en coronavaccine gennem Bavarian Nordic med op til 800 mio. kr.

Det skriver Sundhedsministeriet i en mail til MedWatch, og statsstøtten til Bavarian Nordic møder nu hård kritik fra flere sundhedsprofessionelle og fagpersoner i vaccinebranchen. Adjungeret professor ved Global Sundhed på Københavns Universitet Ole Frilev Olesen kalder det slet og ret et spild af skatteborgernes penge.

”Beslutningen om at støtte Bavarian Nordic med 800 mio. kr. har altid undret mig. Jeg mener, at den dybest set var tåbelig og spild af sundhedssystemets penge. I bedste fald dybt inkompetent og byggende på et mangelfuldt grundlag,” skriver professoren til MedWatch.

Ingen forsyningsproblemer

Ole Frilev Olesen leder det europæiske partnerskabs-initiativ European Vaccine Initiative (EVI), hvor han netop har afholdt et møde med verdenssundhedsorganisationen WHO om global produktion af covid-19-vacciner.

”På tidspunktet for statsstøtten var der ingen problemer med forsyningen af vacciner i hverken Danmark eller resten af EU. Allerede i juli sidste år var der vacciner nok til at vaccinere 70 pct. af EU’s befolkning. Derudover havde EU-Kommissionen indgået et samarbejde med vaccine-producenterne om, at produktionen af vacciner i EU inden udgangen af 2021 skulle øges til 300 mio. doser – om måneden,” skriver professoren.

”Så langt øjet og fantasien rakte, var der derfor ingen udsigt til vaccinemangel i EU, og som følge af EU-Kommissionens fælles indkøbs- og fordelingsprincip ville Danmark også være sikret,” uddyber han.

På den europæiske medicokonference Medtech Europe blev Danmark for nylig netop fremhævet som et hamstringsland, der nu måtte kassere millioner af vacciner.

Langsigtet strategi

Sikringen af forsyningssikkerheden af vacciner mod covid-19 til Danmark er ellers netop et bærende argument i regeringens begrundelse for at øremærke de mange millioner til Bavarian Nordic.

Sundhedsministeriet fortæller til MedWatch, at investeringen i vaccinen fra Bavarian Nordic skal ses som et led i en langsigtet strategi, og at regeringen allerede i foråret vedtog en vaccinestrategi, hvor udviklingen af en dansk vaccine var et centralt element.

”I regeringens vaccinestrategi er der blandt andet fokus på at have vacciner baseret på de bedst tilgængelige og forskellige teknologier. Dette for blandt andet at sikre et robust og langsigtet vaccineberedskab for at være bedst muligt forberedt på dels potentielle mutationer af covid-19 og dels forsyningssikkerheden. Støtten til den danske vaccinekandidat Bavarian Nordic er netop en del af at have en langsigtet strategi og et robust vaccineberedskab,” forklarer ministeriet i en mail.

Staten har indtil videre udbetalt 240 mio. ud af de aftalte 800 mio. kr. til Bavarian, som forventer at starte sit store og afgørende fase 3-forsøg med vaccinekandidaten inden længe. MedWatch har tidligere fået en aktindsigt i aftalen mellem regeringen og Bavarian Nordic, men de økonomiske detaljer og milepæle var mørklagte, og det er derfor ikke klart, hvornår de resterende ca. 560 mio. kr. fra regeringen bliver overført til selskabet.

Ren erhvervsstøtte

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, kan heller ikke genkende det saglige i regeringens begrundelse om forsyningssikkerhed.

”Jeg ser det som et erhvervstilskud til en dansk virksomhed mere end noget, der har med forsyningssikkerhed at gøre. Jeg kan i hvert fald ikke finde nogen god grund til, at staten skulle satse så meget på det,” siger Jes Søgaard.

Han undrer sig over, at Sundhedsministeriet i aftalen med Bavarian Nordic ikke har sikret sig, at staten kunne komme ud af den uden at skulle betale det maksimale beløb, hvis situationen ændrede sig undervejs, og behovet for vaccinen forsvandt.

I aftalen står der tvært i mod, at ingen af aftalens parter kan opsige aftalen.

”Det er simpelthen ikke godt købsmandsskab. Det er jo borgernes skattemidler, der er på spil her, og jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke har sørget for en mulighed for at kunne komme ud af det igen. Det virker jo så oplagt for alle, at de burde have fået det med i aftalen,” siger Jes Søgaard.

Professoren har for nyligt kritiseret, at staten alene i år har bestilt 22 millioner doser covid-19-vacciner fra Pfizer og Moderna til 2,8 mia. kr., og flere oppositionspartier kræver nu en redegørelse for, hvad Danmark skal bruge de mange vacciner til. Jes Søgaard påpeger, at staten i aftalerne med de store amerikanske vaccineselskaber også burde have sikret sig mulighed for at kunne afbestille de mange millioner vacciner igen.

”Det er godt, det ikke er staten, der har det her ansvar i det øvrige sundhedsvæsen, for så havde vi virkelig et dyrt sundhedsvæsen,” uddyber professoren.

En glemt problematik

Bavarian Nordic satser på, at den danske virksomhed kan lancere sin covid-vaccine i 2023, hvis den kommer ud af det forestående fase 3-studie med succes, og selskabet mener ikke selv, at vaccinen i så fald kommer ud på et mættet marked.

”Bavarians 2. generations-vaccine opfylder et behov, som ikke er dækket af de eksisterende vacciner. Nationalt såvel som internationalt. De fleste har fuldstændig glemt EU’s forsyningssikkerhedsproblematik i starten af pandemien,” skriver Bavarian Nordics kommunikationschef Rolf Sass Sørensen i en mail til MedWatch.

Han påpeger, at Bavarian Nordics vaccine er bygget på en anden teknologi end vaccinerne fra Pfizer/Biontech og Moderna, og selskabet håber på, at den danske vaccine eksempelvis ikke har de samme bivirkninger og kan have en længere effekt.

”Dog er det jo ultimativt fase 3-data, som skal vise forskellen,” skriver Rolf Sass Sørensen.

I modsætning til de mRNA-baserede vacciner fra Pfizer/Biontech og Moderna er vaccinekandidaten fra Bavarian Nordic baseret på en såkaldt virus-lignende partikel.

Tilstrækkelig global produktion

Den tidligere mangeårige adm. direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen har svært ved at se det helt klare i myndighedernes argument om, at Bavarian-investeringen er nødvendig for at sikre Danmarks forsyning af vacciner i fremtiden.

”Nu er den globale produktionskapacitet kommet højt op, så erfaringen er jo, at man sagtens kan få vacciner, hvis man vil betale,” siger han.

Selv hvis der skulle opstå nye mutationer og ny kraftig efterspørgsel på nye vacciner, burde det efter hans mening ikke være problematisk.

”De kan meget hurtigt sætte produktionskapaciteten op på RNA-vaccinerne, og så er det dem, der vil betale mest, som får først, fortæller Nils Strandberg Pedersen.

Så du tror godt, at der kunne opstå en ny situation, hvor der opstår kø-dannelse i den internationale vaccine-butik?

”Nej, produktionsapparatet er blevet enormt stort på RNA-vaccinerne, så det tror jeg faktisk ikke,” siger han.

Staten som sikker aftager

Professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen undrer sig over hvor mange skattekroner, der pludselig er tilgængelige til at kaste efter udviklingsprojekter på bagkanten af coronapandemien

”Hvor meget, man skal sikre sig, er altid et spørgsmål om økonomi, og man kan jo godt på sidelinjen undre sig over, hvor mange penge der er til rådighed på nuværende tidspunkt, når pengene i bagklogskabens lys i virkeligheden havde været bedre givet ud til et epidemiforsvar, inden vi overhovedet havde corona. Men den gang var der jo lukket for pengekassen,” siger professoren.

Han mener dog, at der godt kan være en vis rimelighed i, at staten ikke har mulighed for trække underskriften på de 800 mio. kr. tilbage, når nu regeringen har givet Bavarian Nordic sit tilsagn om statsstøtten.

”Den er jo oprindeligt udviklet først af nogle andre selskaber (Adaptvac, red.), og når Bavarian så tager den videre for at videreudvikle vaccinekandidaten til et niveau, hvor den kan få værdi for det danske samfund, er det en rimelig del af pakken, at der med sikkerhed står nogen parat til at aftage vaccinerne,” siger Allan Randrup Thomsen.

Bavarian Nordic: Coronavaccine beskytter mod omikron-variant

Danmark fremhæves som hamstringsland på international medico-konference

Bavarian Nordic starter fase 3-studie med boostervaccine til juni

Bavarian Nordic om FDA-status til vaccinehåb: En kæmpe validering

Novavax har positive resultater med vaccine til unge

Svensk minister: Danmark med i drøftelser om nordisk vaccineproduktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også