Novo Nordisk anlægger patentsag for at forhindre kopier af Ozempic

Novo Nordisk har valgt at sagsøge en række konkurrenter for at forhindre kopier af diabetes-medicinen Ozempic i at komme på markedet.
Foto: Novo Nordisk Pharmatech/PR
Foto: Novo Nordisk Pharmatech/PR
AF MARKETWIRE

Novo Nordisk har anlagt patentsag med det formål at hindre, at konkurrenter lancerer kopimedicin af Ozempic på markedet i USA.

Det skriver Bloomberg News.

Ozempic er Novo Nordisks bedst sælgende lægemiddel, og salget af Ozempic på det amerikanske marked udgjorde sidste år alene knap 17 pct., eller næsten 3,7 mia. dollar, af selskabets omsætning.

De sagsøgte i sagen er seks kopiproducenter, der tæller Aurobindo, EMS, Sun, Dr. Reddy’s, Alvogen og Zydus.

Sagen er anlagt ved U.S District Court of Delaware, og Novo Nodisk ønsker rettens påbud om, at alle kopier forhindres adgang til markedet, indtil det sidste af selskabets 20 patenter på Ozempic udløber.

Novo Nordisk mener, at Aurobindo med sin kopi faktisk krænker alle 20 patenter på Ozempic, skriver Bloomberg News. Dr. Reddy’s og Alvogen menes at krænke 10 patenter og EMS 5, mens Sun og Zydus påstås at bryde to patenter hver især.

I december anlagde Novo Nordisk også sag om krænkelse af 17 Ozempic-patenter mod Teva Pharmaceuticals.

Novo Nordisk anlægger patentsag for at forhindre kopier af Ozempic

Novos USA-chef om stor transformation: ”Det har været succesfuldt”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også