En ny coronavariant er dukket op i Afrika og Asien og får en del interesse, fordi den skiller sig ud fra tidligere varianter.

Men hvis det kommer dertil, hvor der skal laves vacciner imod den nye variant, bør det i princippet ikke være noget problem.

Det forklarer Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

Den nye variant bliver kaldt B. 1.1.529. Den adskiller sig fra de andre kendte varianter ved, at den har en anderledes overflade.

Forskellen ligger i, at den har et højere antal mutationer end de varianter, som man lige nu vaccinerer mod.

I de nuværende vacciner bruger man proteiner, der giver immunitet over for de kendte varianter. Det drejer sig eksempelvis om deltavarianten.

Men da B. 1.1.529 er anderledes i sine proteiner, er det ikke sikkert, at de nuværende vacciner vil kunne give immunitet over for den.

"Hvis den her variant begynder at sprede sig, så bliver vi nødt til at få ændret på vaccinernes sammensætning, fordi så vil vores nuværende vacciners immunitet formentlig ikke være tilstrækkelig til også at beskytte over for den her," siger Jens Lundgren.

Heldigvis bør det ifølge hans vurdering ikke være noget større problem at ændre i vaccinerne. Faktisk er det allerede blevet prøvet med de to tidligere varianter P1 og B1351.

"Her ændrede firmaerne på vaccinernes sammensætning for at højne evnen til at beskytte over for dem. De vacciner blev dog aldrig brugt, fordi de to varianter blev udkonkurreret af deltavarianten, og derfor var der ikke grund til at gå videre med det. Men princippet er prøvet og kendt," siger Jens Lundgren.

Også Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci på Københavns Universitet, vurderer, at det bør kunne lade sig gøre at indrette vaccinerne efter den nye variant.

"Jeg tror ikke, at man endnu ved så meget om, hvor meget vaccinerne virker over for lige præcis den her variant. Men man kan relativt hurtigt tilpasse mRNA-vaccinerne til nye varianter. Man skifter simpelthen koderne i vaccinerne, så de er tilpasset den nye variant. Det vil man relativt hurtigt kunne opdatere, så de virker mod den nye variant," siger Camilla Foged.

Jens Lundgren maner samtidig til ro omkring den nye variant, da den foreløbigt kun er fundet hos ti personer fordelt mellem Afrika og Asien.

Derudover ved man endnu ikke, hvor smitsom varianten er, siger han.

Derfor ser Jens Lundgren nu og her heller ikke nogen grund til at indføre rejseforbud mod enkelte lande, sådan som Storbritannien allerede har gjort.

"Vi må prøve at følge varianten lidt mere. Der er helt sikkert yderligere information, der kommer frem den næste uge. Men lige i øjeblikket mener jeg ikke, at det vil være rimeligt at indføre indrejseforbud," siger han.