Novavax stiger efter anmodning om britisk vaccinegodkendelse

Den amerikanske vaccineproducent Novavax brager i vejret, efter at selskabet har anmodet om godkendelse af sin proteinbaserede vaccine mod covid-19 i Storbritannien.
Det skriver Bloomberg News.
Novavax har indsendt kliniske forsøgsdata til de britiske myndigheder for et studie med 15.000 deltagere tidligere på året.
Studiet viste en effektivitetsrate på 96,4 pct. mod den oprindelige covid-19-variant og en effektivitetsrate på 86,3 pct. mod Alfa-varianten.
Inden årets udgang vil Novavax også søge om godkendelse i USA, fremgår det af meddelelsen fra selskabet.
Aktien stiger 7,1 pct. til 114,56 dollar efter en times handel på børsen i New York.
Novavax dykker på børsen efter rygter om forsinkelser
Novavax starter studier med kombination af covid-19- og influenzavaccine