Pfizer halverer leverancemål for corona-vaccine for 2020

Det har taget længere tid end ventet at opskalere råmaterialet i forsyningskæden, fortæller talsmand for medicinalselskabet.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer, der onsdag blev den første til at få en coronavaccine godkendt i den vestlige verden, har halveret sit mål for leverancer af vaccinedoser i 2020. Det skriver Dow Jones Newswires.

"At opskalere råmaterialet i forsyningskæden tog længere tid end ventet. Og det er vigtigt at resultaterne af de kliniske forsøg kom noget senere end den oprindelige prognose," siger en talsmand til nyhedstjenesten.

Pfizer, som har udviklet vaccinen sammen med tyske Biontech, havde oprindeligt håbet på at kunne levere 100 mio. doser på globalt plan i 2020, men det er nu planen, at der skal sendes 50 mio. doser ud. Vaccinen skal gives to gange til hver patient.

"Vi var sene på den. Nogle tidlige produktioner af råmaterialer levede ikke op til kravene. Vi rettede det, men tiden løb fra os for at nå dette års udmeldte leverancer," siger en unavngiven Pfizer-medarbejder til Dow Jones Newswires.

Pfizer har søgt om godkendelse af sin vaccine i både USA, Europa og Canada. Om præcis en uge mødes eksperter hos de amerikanske sundhedsmyndigheder for at diskutere resultaterne fra forsøg med vaccinen. En mulig godkendelse i USA ventes to-tre dage senere.

Nyheden har straks betydet, at de amerikanske aktier er vendt rundt fra et plus på 0,3 pct. og en mulig tredje rekord i træk til S&P 500 til et minus på 0,3 pct.

Pfizer får godkendt coronavaccine til brug i Storbritannien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også